MORMONS BOG

Mosijas Bog 8:17–9:2 182
Guds magt, hvilket intet menneske
kan; dog kan et menneske
have fået stor magt af Gud.
17 Men en seer kan kende til
det, der er forgangent, og
også til det, der skal komme,
og ved dem skal alt åbenbares,
eller snarere skal det, der er
hemmeligt, blive givet til kende,
og det, der er skjult, skal
komme frem i lyset, og det,
der ikke er kendt, skal blive
gjort kendt ved dem, og ved
dem skal også dét blive gjort
kendt, som ellers ikke kunne
blive kendt.
18 Således har Gud sørget for
et middel, så mennesket ved
tro kan gøre mægtige mirakler;
derfor bliver han til stor gavn
for sine medmennesker.
19 Og se, da Ammon var
færdig med at tale disse ord,
frydede kongen sig overordentligt
og gav tak til Gud, idet han
sagde: Uden tvivl indeholder
disse plader en a stor hemmelighed,
og disse oversættere er
uden tvivl blevet beredt med det
formål at udfolde alle sådanne
hemmeligheder for menneskenes
børn.
20 O, hvor forunderlige er
ikke Herrens gerninger, og hvor
længe bærer han ikke over med
sit folk; ja, og hvor blind og uigennemtrængelig
er ikke menneskenes
børns forstand; for de
vil ikke søge visdom, ej heller
ønsker de, at hun skal regere
over dem!
21 Ja, de er som en vild
flok, der flygter fra hyrden og
19a Eter 3:21–28; 4:4–5. 9 1a 2 Ne 5:5–8; Omni 1:12.
spreder sig og bliver jaget og
bliver ædt af skovens rovdyr.
Zeniffs optegnelse – En beretning
om hans folk fra det
tidspunkt, de forlod Zarahemlas
land, indtil det tidspunkt, da de
blev udfriet af lamanitternes
hænder.
Omfatter kapitlerne 9 til og med 22.
KAPITEL 9
Zeniff leder en gruppe fra Zarahemla
for tage Lehi-Nefis land i
besiddelse – Lamanitternes konge
tillader dem at arve landet – Der
bliver krig mellem lamanitterne og
Zeniffs folk. Omkring 200–187 f.Kr.
Jeg, Zeniff, som er blevet oplært
i hele nefitternes sprog og har
haft kendskab til aNefis land,
eller til vore fædres første arveland,
og som har været sendt ud
som spion blandt lamanitterne,
for at jeg måske kunne udspionere
deres styrker, så vor
hær kunne falde over dem og
udrydde dem – men da jeg så
det, der var godt hos dem,
nærede jeg ønske om, at de ikke
skulle udryddes –
2 jeg stredes derfor med mine
brødre i ødemarken, for jeg
ønskede, at vor hersker skulle
slutte en traktat med dem; men
han, der var en streng og blodtørstig
mand, befalede at jeg
skulle slås ihjel; men jeg blev
reddet ved udgydelse af meget
blod, for far kæmpede mod far