MORMONS BOG

319 Almas Bog 30:10–20
at tjene Gud, var det hans privilegium,
eller rettere, hvis han
troede på Gud, var det hans
privilegium at tjene ham; men
hvis han ikke troede på ham,
var der ingen lov, der kunne
straffe ham.
10 Men hvis han myrdede,
blev han straffet med a døden; og
hvis han røvede, blev han også
straffet; og hvis han stjal, blev
han også straffet; og hvis han
begik ægteskabsbrud, blev han
også straffet; ja, for al denne
ugudelighed blev de straffet.
11 For der var en lov om, at
mennesker skulle dømmes efter
deres forbrydelser. Alligevel var
der ingen lov mod et menneskes
tro, derfor blev et menneske alene
straffet for de forbrydelser,
det havde begået; derfor var alle
mennesker a stillet lige.
12 Og denne antikrist, hvis
navn var Korihor (og loven
kunne ikke anvendes på ham),
begyndte at prædike for folket, at
der ingen Kristus skulle komme.
Og på denne måde prædikede
han, idet han sagde:
13 O I, der er bundet af et
tåbeligt og et tomt håb, hvorfor
bebyrder I jer selv med sådanne
tåbeligheder? Hvorfor ser I hen
til en Kristus? For ingen kan vide
noget om det, der skal komme.
14 Se, det, som I kalder profetier,
og som I siger er blevet
overdraget af hellige profeter,
se, det er jeres fædres tåbelige
overleveringer.
15 Hvorledes ved I, at de er
sande? Se, I kan ikke kende til
det, som I ikke a ser; derfor kan
I ikke vide, at der skal komme
en Kristus.
16 I ser fremad og siger, at
I ser forladelse for jeres synder.
Men se, det er følgen af et vanvittigt
sind, og denne forstyrrelse
i jeres sind sker på grund
af jeres fædres overleveringer,
der forleder jer til en tro på
noget, der ikke er sådan.
17 Og meget mere sådant sagde
han til dem, idet han fortalte
dem, at der ikke kunne foretages
nogen soning af menneskenes
synder, men at det i dette liv gik
enhver i forhold til skabningens
adfærd, derfor havde enhver
fremgang i forhold til sine naturlige
talenter, og at enhver
tilegnede sig i forhold til sin
styrke, og hvad end et menneske
gjorde, var det ingen forbrydelse.
18 Og således prædikede han
for dem og forledte manges
hjerte og fik dem til at knejse
med hovedet i deres ugudelighed,
ja, forledte mange kvinder
og også mænd til at begå utugtigheder,
idet han fortalte dem,
at når et menneske var død, så
var det forbi.
19 Se, denne mand drog også
over til Jershons land for at
prædike dette blandt Ammons
folk, som engang var det lamanitiske
folk.
20 Men se, de var mere vise
end mange af nefitterne, for de
greb ham og bandt ham og førte
ham frem for Ammon, som var
højpræst over dette folk.
10a gs Dødsstraf. 11a Mosi 29:32. 15a Eter 12:5–6.