MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

319 Almas Bog 30:10–20

at tjene Gud, var det hans privilegium,

eller rettere, hvis han

troede på Gud, var det hans

privilegium at tjene ham; men

hvis han ikke troede på ham,

var der ingen lov, der kunne

straffe ham.

10 Men hvis han myrdede,

blev han straffet med a døden; og

hvis han røvede, blev han også

straffet; og hvis han stjal, blev

han også straffet; og hvis han

begik ægteskabsbrud, blev han

også straffet; ja, for al denne

ugudelighed blev de straffet.

11 For der var en lov om, at

mennesker skulle dømmes efter

deres forbrydelser. Alligevel var

der ingen lov mod et menneskes

tro, derfor blev et menneske alene

straffet for de forbrydelser,

det havde begået; derfor var alle

mennesker a stillet lige.

12 Og denne antikrist, hvis

navn var Korihor (og loven

kunne ikke anvendes på ham),

begyndte at prædike for folket, at

der ingen Kristus skulle komme.

Og på denne måde prædikede

han, idet han sagde:

13 O I, der er bundet af et

tåbeligt og et tomt håb, hvorfor

bebyrder I jer selv med sådanne

tåbeligheder? Hvorfor ser I hen

til en Kristus? For ingen kan vide

noget om det, der skal komme.

14 Se, det, som I kalder profetier,

og som I siger er blevet

overdraget af hellige profeter,

se, det er jeres fædres tåbelige

overleveringer.

15 Hvorledes ved I, at de er

sande? Se, I kan ikke kende til

det, som I ikke a ser; derfor kan

I ikke vide, at der skal komme

en Kristus.

16 I ser fremad og siger, at

I ser forladelse for jeres synder.

Men se, det er følgen af et vanvittigt

sind, og denne forstyrrelse

i jeres sind sker på grund

af jeres fædres overleveringer,

der forleder jer til en tro på

noget, der ikke er sådan.

17 Og meget mere sådant sagde

han til dem, idet han fortalte

dem, at der ikke kunne foretages

nogen soning af menneskenes

synder, men at det i dette liv gik

enhver i forhold til skabningens

adfærd, derfor havde enhver

fremgang i forhold til sine naturlige

talenter, og at enhver

tilegnede sig i forhold til sin

styrke, og hvad end et menneske

gjorde, var det ingen forbrydelse.

18 Og således prædikede han

for dem og forledte manges

hjerte og fik dem til at knejse

med hovedet i deres ugudelighed,

ja, forledte mange kvinder

og også mænd til at begå utugtigheder,

idet han fortalte dem,

at når et menneske var død, så

var det forbi.

19 Se, denne mand drog også

over til Jershons land for at

prædike dette blandt Ammons

folk, som engang var det lamanitiske

folk.

20 Men se, de var mere vise

end mange af nefitterne, for de

greb ham og bandt ham og førte

ham frem for Ammon, som var

højpræst over dette folk.

10a gs Dødsstraf. 11a Mosi 29:32. 15a Eter 12:5–6.

Similar magazines