MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Nefis Første Bog 18:1–11 46

Og det skete, at de tilbad Herren

og gik med mig; og vi tilvirkede

tømmer med kunstfærdig forarbejdning.

Og Herren viste

mig fra tid til anden, på hvilken

måde jeg skulle forarbejde tømmeret

til skibet.

2 Se, jeg, Nefi, forarbejdede

ikke tømmeret på den måde,

som mennesker havde lært, ej

heller byggede jeg skibet på menneskers

måde; men jeg byggede

det på den måde, som Herren

havde vist mig; derfor var det

ikke på menneskers måde.

3 Og jeg, Nefi, gik op på bjerget

ofte, og a jeg bad ofte til Herren;

derfor b viste Herren mig store

ting.

4 Og det skete, at efter at

jeg havde gjort skibet færdig i

overensstemmelse med Herrens

ord, så mine brødre, at det var

godt, og at forarbejdningen

af det var overordentlig fin;

derfor a ydmygede de sig igen

for Herren.

5 Og det skete, at Herrens

røst kom til min far, at vi skulle

bryde op og gå ned i skibet.

6 Og det skete den næste dag,

efter at vi have beredt alt, megen

frugt og a kød fra ørkenen og

honning i overflod og proviant

i overensstemmelse med det,

som Herren havde befalet os, at

vi gik ned i skibet med al vor

last og vore frø og alt det, vi

havde taget med os, enhver efter

sin alder; og se, vi gik alle ned

18 3a gs Bøn.

b gs Åbenbaring.

4a 1 Ne 16:5.

6a 1 Ne 17:2.

7a 2 Ne 2:1.

b 2 Ne 3:1.

8a 2 Ne 10:20.

b 1 Ne 2:20.

gs Forjættet land.

10a 1 Ne 17:17–55.

i skibet med vore hustruer og

vore børn.

7 Og se, min far havde fået to

sønner i ørkenen; den ældste

hed a Jakob og den yngste b Josef.

8 Og det skete, efter at vi var

gået ned i skibet og havde taget

vor proviant og de ting, som

vi var blevet befalet, med os, at

vi sejlede ud på a havet og blev

drevet frem af vinden mod det

b forjættede land.

9 Og efter at vi var blevet drevet

frem af vinden i et tidsrum

af mange dage, se, da begyndte

mine brødre og Ismaels sønner

og ligeledes deres hustruer at

gøre sig lystige, således at de

begyndte at danse og at synge

og at tale med stor usømmelighed,

ja, så de endog glemte,

ved hvilken kraft de var blevet

ført derhen, ja, de var opløftede

til overordentlig stor usømmelighed.

10 Og jeg, Nefi, begyndte at

frygte overordentligt, at Herren

skulle blive vred på os og slå os

på grund af vor ugudelighed, så

vi skulle blive opslugt i havets

dyb; derfor begyndte jeg, Nefi,

at tale til dem med megen alvor;

men se, de blev a vrede på mig

og sagde: Vi vil ikke have, at vor

yngre bror skal være b hersker

over os.

11 Og det skete, at Laman og

Lemuel greb mig og bandt mig

med reb og behandlede mig

med megen hårdhændethed;

b 1 Mos 37:9–11;

1 Ne 16:37–38;

2Ne1:25–27.

Similar magazines