MORMONS BOG

143 Jakobs Bog 5:33–45
Og se, der er al slags dårlig
frugt; og det gavner mig intet
til trods for alt vort arbejde, og
nu bedrøver det mig, at jeg
skulle miste dette træ.
33 Og vingårdens Herre sagde
til tjeneren: Hvad skal vi gøre
med træet, for at jeg igen kan få
god frugt deraf til mig selv?
34 Og tjeneren sagde til sin
herre: Se, fordi du indpodede
grenene fra det vilde oliventræ,
har de givet næring til rødderne,
så de er i live og ikke er døde;
derfor ser du, at de endnu er
gode.
35 Og det skete, at vingårdens
Herre sagde til sin tjener: Træet
gavner mig intet, og dets rødder
gavner mig intet, så længe det
frembringer dårlig frugt.
36 Alligevel ved jeg, at rødderne
er gode, og til mit eget formål
har jeg bevaret dem; og på
grund af deres megen kraft har
de hidtil frembragt god frugt
på de vilde grene.
37 Men se, de vilde grene er
vokset og er blevet a stærkere end
dets rødder; og fordi de vilde
grene har fået overhånd over
dets rødder, har det frembragt
megen dårlig frugt; og fordi det
har frembragt så megen dårlig
frugt, ser du, at det begynder at
dø, og det bliver snart modent,
så det kan blive kastet i ilden,
medmindre vi gør noget for at
bevare det.
38 Og det skete, at vingårdens
Herre sagde til sin tjener: Lad
os gå ned i de nederste dele af
vingården og se, om de naturli-
37a L&P 45:28–30.
39a Jakob 5:20, 23, 25.
40a Morm 6:6–18.
41a 2 Ne 26:24.
ge grene også har frembragt
dårlig frugt.
39 Og det skete, at de gik ned i
de nederste dele af vingården.
Og det skete, at de så, at frugten
fra de naturlige grene også var
blevet fordærvet; ja, den a første
og den anden og også den
sidste; og de var alle blevet
fordærvet.
40 Og den a vilde frugt på den
sidste havde fået så megen overhånd
over den del af det træ, der
frembragte god frugt, at grenen
var visnet hen og var død.
41 Og det skete, at vingårdens
Herre græd og sagde til tjeneren:
a Hvad mere kunne jeg have
gjort for min vingård?
42 Se, jeg vidste, at al frugten i
vingården med undtagelse af
disse var blevet fordærvede. Og
se, disse, som engang har frembragt
god frugt, er også blevet
fordærvet; og nu duer ingen
af træerne i vingården til andet
end at blive hugget om og kastet
i ilden.
43 Og dette sidste, hvis gren
er visnet hen, plantede jeg i
et a godt stykke jord, ja, i det,
der var mig mere udsøgt end
alle andre dele af jorden i min
vingård.
44 Og du så, at jeg også fældede
det, som a dækkede dette
stykke jord, så jeg kunne plante
dette træ i dets sted.
45 Og du så, at en del af det
frembragte god frugt, og en del
af det frembragte vild frugt; og
fordi jeg ikke rykkede grenene
af det og kastede dem i ilden,
43a 2 Ne 1:5.
44a Eter 13:20–21.