MORMONS BOG

213 Mosijas Bog 23:1–16
Se, Alma, som var blevet advaret
af Herren om, at kong Noas
hære ville falde over dem, og
som havde gjort sit folk bekendt
dermed, de samlede derfor
deres flokke sammen og tog af
deres korn og drog ud i ødemarken
forud for kong Noas hære.
2 Og Herren styrkede dem, så
kong Noas folk ikke kunne indhente
dem for at slå dem ihjel.
3 Og de flygtede otte dagsrejser
ud i ødemarken.
4 Og de kom til et land, ja,
et meget smukt og behageligt
land, et land med rent vand.
5 Og de slog deres telte op
og begyndte at dyrke jorden
og at bygge bygninger; ja, de
var arbejdsomme og arbejdede
overordentlig meget.
6 Og folket nærede ønske
om, at Alma skulle være deres
konge, for han var elsket af
sit folk.
7 Men han sagde til dem: Se,
det er ikke passende, at vi skal
have en konge; for så siger
Herren: I skal a ikke agte ét kød
højere end et andet, eller ét
menneske skal ikke tro, at det er
bedre end et andet; derfor siger
jeg til jer, at det ikke er tjenligt,
at I skal have en konge.
8 Men hvis det var muligt, at
I altid kunne have retfærdige
mænd til at være konger for jer,
ville det være godt for jer at
have en konge.
9 Men husk kong Noas og
23 7a Mosi 27:3–5.
9a Ordsp 16:12;
Mosi 11:1–15.
b Mosi 17:1–4.
10a L&P 58:4.
b Mosi 18:35.
12a 2 Ne 28:19–22.
13a Gal 5:1.
b gs Frihed.
c Mosi 29:13.
hans præsters a ugudelighed; og
jeg blev selv b fanget i en snare
og gjorde meget, som var vederstyggeligt
i Herrens øjne, hvilket
bragte mig til alvorlig omvendelse.
10 Efter megen a modgang hørte
Herren alligevel mine råb og
besvarede mine bønner og gjorde
mig til et redskab i sine hænder
til at bringe så b mange af jer
til kundskab om hans sandhed.
11 Alligevel roser jeg mig ikke
af det, for jeg er uværdig til at
rose mig selv.
12 Og se, jeg siger jer: I er blevet
undertrykt af kong Noa og
har været i trældom under ham
og hans præster og er blevet ført
i syndighed af dem, derfor var
I bundet med syndens a bånd.
13 Og se, da I ved Guds kraft
er blevet udfriet af disse bånd,
ja, af kong Noas og hans folks
hænder og også af syndens
bånd, så ønsker jeg af jer, at I
skal a stå fast i denne b frihed,
hvormed I er blevet gjort frie, og
at I c ikke betror nogen at være
konge over jer.
14 Og betro heller ikke nogen
at være jeres a lærer eller jeres
tjener, medmindre han er en
gudsmand, der vandrer på hans
veje og holder hans befalinger.
15 Således lærte Alma sit folk,
at enhver skulle a elske sin næste
som sig selv, så der ingen b strid
skulle være blandt dem.
16 Og se, Alma var deres
14a Mosi 18:18–22.
15a gs Kærlighed.
b 3 Ne 11:28–29.