MORMONS BOG

Tredje Nefi 16:15–17:7 504
drage igennem dem og træde
dem ned, siger Faderen.
15 Men hvis de ikke vil vende
sig til mig og lytte til min røst,
da vil jeg tillade dem, ja, da vil
jeg tillade mit folk, o Israels hus,
at de drager igennem dem og
a træder dem ned, og de skal
blive som salt, der har mistet
sin kraft, og som derefter ikke
duer til andet end at blive kastet
bort og til at blive trådt under
fode af mit folk, o Israels hus.
16 Sandelig, sandelig siger jeg
til jer, således har Faderen
befalet mig – at jeg skulle give
dette folk dette land som deres
arvelod.
17 Og så skal profeten Esajas’
a ord opfyldes, som lyder:
18 a Dine b vægtere skal opløfte
røsten, med fælles røst skal de
synge, for de skal med egne øjne
se, når Herren genrejser Zion.
19 Bryd ud i glæde, syng sammen,
I Jerusalems øde steder,
for Herren har trøstet sit folk,
han har forløst Jerusalem.
20 Herren har blottet sin hellige
arm for øjnene af alle folkeslagene,
og alle jordens ender
skal se Guds frelse.
KAPITEL 17
Jesus pålægger folket at grunde
over hans ord og bede om forståelse
– Han helbreder deres syge – Han
15a Mika 5:7–14;
3 Ne 20:16–19;
21:12–21; L&P 87:5.
17a 3 Ne 20:11–12.
18a Es 52:8–10.
b Ez 33:1–7.
gs Vogte, vægter.
17 1a dvs tid til at vende
tilbage til Faderen.
Se vers 4.
2a Joh 16:12;
L&P 78:17–18.
3a gs Grunde.
b L&P 132:3.
beder for folket og bruger ord, som
ikke kan skrives – Engle betjener
deres små børn, og ild omgiver dem.
Omkring 34 e.Kr.
Se, nu skete det, at da Jesus
havde talt disse ord, så han sig
igen omkring på mængden, og
han sagde til dem: Se, min a tid
er for hånden.
2 Jeg fornemmer, at I er svage,
at I ikke kan a forstå alle mine
ord, som jeg er blevet befalet af
Faderen at tale til jer på dette
tidspunkt.
3 Gå derfor til jeres hjem, og
a grund over det, som jeg har
sagt, og bed Faderen i mit navn
om, at I må forstå, og b bered
jeres sind til c morgendagen, så
kommer jeg til jer igen.
4 Men nu a drager jeg til Faderen
og også hen for at b vise mig
for Israels c tabte stammer, for de
er ikke tabt for Faderen, for han
ved, hvor han har ført dem hen.
5 Og det skete, at da Jesus
havde talt således, kastede han
igen blikket omkring på mængden
og så, at de var rørt til tårer
og så vedholdende på ham, som
om de ville bede ham om at
blive lidt længere hos sig.
6 Og han sagde til dem: Se,
mit indre er fyldt af a medfølelse
for jer.
7 Har I nogen blandt jer, som
er syge? Bring dem herhen. Har
I nogen, der er lamme eller
c 3 Ne 19:2.
4a 3 Ne 18:39.
b 3Ne16:1–3.
c gs Israel – Israels ti
tabte stammer.
6a gs Medfølelse.