MORMONS BOG

Helamans Bog 11:23–33 452
angående de lærepunkter, som
var blevet fremsat af profeterne.
23 Og i det nioghalvfjerdsindstyvende
år opstod der megen
strid. Men det skete, at Nefi og
Lehi og mange af deres brødre,
som kendte til de sande lærepunkter,
for de fik daglig mange
a åbenbaringer, de prædikede
derfor for folket, således at de
gjorde en ende på deres strid i
det selv samme år.
24 Og det skete, at der i det
firsindstyvende år af den periode,
hvor dommerne regerede
over Nefis folk var et vist antal
af dem, som havde skilt sig ud
fra Nefis folk, og som nogle år
forinden var gået over til lamanitterne
og havde påtaget sig
navnet lamanitter, og også et
vist antal, som var virkelige
efterkommere af lamanitterne,
som blev ophidset til vrede af
dem, eller af dem, der havde
skilt sig ud, derfor påbegyndte
de en krig mod deres brødre.
25 Og de begik mord og plyndrede,
og så trak de sig tilbage
til bjergene og ud i ørkenen og
til hemmelige steder, og de
skjulte sig, så de ikke kunne
blive opdaget, og modtog dagligt
en forøgelse til deres antal,
i og med at nogle skilte sig ud
og tog ud til dem.
26 Og således blev de med
tiden, ja, inden for et tidsrum af
ikke mange år, en overordentlig
stor bande af røvere; og de fandt
frem til alle Gadiantons hemmelige
planer, og således blev
de Gadiantons røvere.
23a Alma 26:22; L&P 107:19.
27 Se nu, disse røvere anrettede
stor skade, ja, endog stor ødelæggelse
blandt Nefis folk og
også blandt det lamanitiske folk.
28 Og det skete, at det blev
nødvendigt, at der blev sat en
stopper for dette ødelæggelsesværk,
derfor sendte de en hær
af stærke mænd ud i ørkenen
og op i bjergene for at finde
frem til denne røverbande og
udrydde dem.
29 Og se, det skete i det selv
samme år, at de blev drevet
tilbage, helt til deres egne lande.
Og således endte det firsindstyvende
år af den periode,
hvor dommerne regerede over
Nefis folk.
30 Og det skete i begyndelsen
af det enogfirsindstyvende år,
at de igen drog ud mod denne
røverbande og slog mange ihjel;
og de blev også selv hjemsøgt
af stor udryddelse.
31 Og de blev igen nødt til at
vende tilbage fra ørkenen og
fra bjergene til deres egne lande
på grund af det overordentlig
store antal af disse røvere,
som oversvømmede bjergene og
ørkenen.
32 Og det skete, at således
endte dette år. Og røverne blev
stadig flere og voksede sig
stærke i en sådan grad, at de
trodsede nefitternes og også
lamanitternes samlede hære; og
de forårsagede, at der kom stor
frygt over folket på hele landets
overflade.
33 Ja, for de hjemsøgte mange
dele af landet og forvoldte store