MORMONS BOG

Almas Bog 42:3–13 354
have for at dyrke jorden, hvorfra
de var taget – ja, han drev mennesket
ud, og ved den østlige
ende af Edens have satte han
c keruber og et flammesværd,
der vendte til alle sider, for at
vogte d livets træ –
3 ser vi, at mennesket var blevet
som Gud, idet det kendte
godt og ondt; og for at han ikke
skulle række hånden ud og også
tage af livets træ og spise og
leve for evigt, satte Gud Herren
keruber og flammesværdet, for at
han ikke skulle spise af frugten.
4 Og således ser vi, at der blev
tilstedt mennesket en tid til at
omvende sig, ja, en a prøvetid,
en tid til at omvende sig og
tjene Gud.
5 For se, hvis Adam straks
havde rakt hånden ud og spist
af livets træ, ville han ifølge
Guds ord have levet evigt og
intet tidsrum have haft til
omvendelse; ja, og Guds ord
ville også have været tomt, og
den store frelsesplan ville være
blevet forpurret.
6 Men se, det blev bestemt
for mennesket, at han skulle
a dø – derfor, ligesom de blev
afskåret fra livets træ, skulle
de blive udryddet fra jordens
overflade – og mennesket blev
for evigt fortabt; ja, de blev et
b faldent menneske.
7 Og nu ser du heraf, at vore
første forældre blev a forstødt
2c gs Keruber.
d 1 Mos 2:9.
4a Alma 34:32–33.
6a gs Død, fysisk.
b Mosi 16:3–5.
gs Fald, Adams
og Evas.
7a 2 Ne 2:5; 9:6;
Hel 14:16.
gs Død, åndelig.
b gs Handlefrihed.
8a Alma 34:9;
Moses 6:62.
9a gs Fald, Adams
både timeligt og åndeligt fra
Herrens nærhed; og således ser
vi, at de blev undersåtter, der
skulle følge deres egen b vilje.
8 Se nu var det ikke tjenligt, at
mennesket skulle vindes tilbage
fra denne timelige død, for det
ville tilintetgøre den store a plan
for lykke.
9 Eftersom sjælen aldrig kunne
dø, og a faldet havde bragt en
åndelig død såvel som en timelig
død over hele menneskeslægten,
det vil sige, at de var
forstødt fra Herrens nærhed,
var det derfor tjenligt, at menneskeslægten
skulle vindes tilbage
fra denne åndelige død.
10 Eftersom de var blevet a kødelige,
sanselige og djævelske
af b natur, blev denne c prøvetilstand
derfor en tilstand, hvori
de skulle berede sig; den blev
en forberedende tilstand.
11 Og husk nu, min søn, at hvis
det ikke var for forløsningsplanen
(hvis vi lægger den til side),
ville deres sjæl, så snart de var
døde, være a elendig, fordi de
var forstødt fra Herrens nærhed.
12 Og se, der var intet middel
til at vinde menneskene tilbage
fra denne faldne tilstand, som
mennesket havde bragt over
sig selv som følge af sin egen
ulydighed;
13 derfor kunne a forløsningsplanen
under hensyntagen til
retfærdigheden ikke blive tilve-
og Evas.
10a gs Kødelig.
b gs Naturlige
menneske.
c gs Dødelighed.
11a 2Ne9:7–9.
13a gs Forløsningsplanen.