MORMONS BOG

Almas Bog 22:19–27 300
gen havde sagt disse ord, blev
han ramt, som om han var død.
19 Og det skete, at hans tjenere
løb hen og fortalte dronningen
alt, hvad der var sket med kongen.
Og hun kom ind til kongen;
og da hun så ham ligge, som
om han var død, og også Aron
og hans brødre stå, som om de
havde været årsagen til hans
fald, blev hun vred på dem og
befalede, at hendes tjenere, eller
kongens tjenere, skulle gribe
dem og slå dem ihjel.
20 Se, tjenerne havde set årsagen
til kongens fald, derfor
turde de ikke lægge hånd på
Aron og hans brødre, og de
bønfaldt dronningen, idet de
sagde: Hvorfor befaler du, at
vi skal slå disse mænd ihjel,
når nu én af dem er a mægtigere
end os alle? Derfor vil vi jo
falde for dem.
21 Se, da dronningen så tjenernes
frygt, begyndte hun også at
frygte overordentlig meget for,
at en ulykke skulle komme over
hende. Og hun befalede sine
tjenere, at de skulle gå ud og
kalde på folket, så de kunne
dræbe Aron og hans brødre.
22 Se, da Aron så dronningens
beslutsomhed, og da han også
kendte hårdheden af folkets
hjerte, frygtede han for, at en
mængde skulle samle sig, og at
der ville blive en stor strid og
en urolighed blandt dem, derfor
rakte han hånden ud og rejste
kongen op fra jorden og sagde
til ham: Rejs dig. Og han rejste
sig på benene og fik sin styrke.
20a Alma 18:1–3.
23a gs Tjene; Prædike;
Undervisning.
b gs Omvendelse.
23 Se, dette blev gjort i overværelse
af dronningen og mange
tjenere. Og da de så det, blev de
meget forundrede og begyndte
at frygte. Og kongen stod frem
og begyndte at a forkynde for
dem. Og han forkyndte for dem,
således at hele hans husstand
blev b omvendt til Herren.
24 Se, der var samlet en
mængde på grund af dronningens
befaling, og der opstod en
stor murren blandt dem på
grund af Aron og hans brødre.
25 Men kongen stod frem
blandt dem og tog sig af dem.
Og de blev fredeligt stemt over
for Aron og dem, der var
med ham.
26 Og det skete, at da kongen
så, at folket var blevet fredeligt
stemt, foranledigede han, at
Aron og hans brødre skulle stå
frem i midten af mængden,
og at de skulle prædike ordet
for dem.
27 Og det skete, at kongen
sendte en a proklamation ud
over hele landet blandt hele sit
folk, som var i hele hans land,
og som var i alle egnene rundt
omkring, som grænsede helt op
til havet mod øst og mod vest,
og som var skilt fra b Zarahemlas
land ved et smalt stykke ødemark,
som strakte sig fra havet
mod øst helt til havet mod vest
og langs grænseegnene mod
kysten og grænseegnene mod
ødemarken, som lå mod nord
ved Zarahemlas land gennem
Mantis grænser ved udspringet
af floden Sidon, som løb fra øst
27a Alma 23:1–4.
b Omni 1:13–17.