MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Almas Bog 22:19–27 300

gen havde sagt disse ord, blev

han ramt, som om han var død.

19 Og det skete, at hans tjenere

løb hen og fortalte dronningen

alt, hvad der var sket med kongen.

Og hun kom ind til kongen;

og da hun så ham ligge, som

om han var død, og også Aron

og hans brødre stå, som om de

havde været årsagen til hans

fald, blev hun vred på dem og

befalede, at hendes tjenere, eller

kongens tjenere, skulle gribe

dem og slå dem ihjel.

20 Se, tjenerne havde set årsagen

til kongens fald, derfor

turde de ikke lægge hånd på

Aron og hans brødre, og de

bønfaldt dronningen, idet de

sagde: Hvorfor befaler du, at

vi skal slå disse mænd ihjel,

når nu én af dem er a mægtigere

end os alle? Derfor vil vi jo

falde for dem.

21 Se, da dronningen så tjenernes

frygt, begyndte hun også at

frygte overordentlig meget for,

at en ulykke skulle komme over

hende. Og hun befalede sine

tjenere, at de skulle gå ud og

kalde på folket, så de kunne

dræbe Aron og hans brødre.

22 Se, da Aron så dronningens

beslutsomhed, og da han også

kendte hårdheden af folkets

hjerte, frygtede han for, at en

mængde skulle samle sig, og at

der ville blive en stor strid og

en urolighed blandt dem, derfor

rakte han hånden ud og rejste

kongen op fra jorden og sagde

til ham: Rejs dig. Og han rejste

sig på benene og fik sin styrke.

20a Alma 18:1–3.

23a gs Tjene; Prædike;

Undervisning.

b gs Omvendelse.

23 Se, dette blev gjort i overværelse

af dronningen og mange

tjenere. Og da de så det, blev de

meget forundrede og begyndte

at frygte. Og kongen stod frem

og begyndte at a forkynde for

dem. Og han forkyndte for dem,

således at hele hans husstand

blev b omvendt til Herren.

24 Se, der var samlet en

mængde på grund af dronningens

befaling, og der opstod en

stor murren blandt dem på

grund af Aron og hans brødre.

25 Men kongen stod frem

blandt dem og tog sig af dem.

Og de blev fredeligt stemt over

for Aron og dem, der var

med ham.

26 Og det skete, at da kongen

så, at folket var blevet fredeligt

stemt, foranledigede han, at

Aron og hans brødre skulle stå

frem i midten af mængden,

og at de skulle prædike ordet

for dem.

27 Og det skete, at kongen

sendte en a proklamation ud

over hele landet blandt hele sit

folk, som var i hele hans land,

og som var i alle egnene rundt

omkring, som grænsede helt op

til havet mod øst og mod vest,

og som var skilt fra b Zarahemlas

land ved et smalt stykke ødemark,

som strakte sig fra havet

mod øst helt til havet mod vest

og langs grænseegnene mod

kysten og grænseegnene mod

ødemarken, som lå mod nord

ved Zarahemlas land gennem

Mantis grænser ved udspringet

af floden Sidon, som løb fra øst

27a Alma 23:1–4.

b Omni 1:13–17.

Similar magazines