Personaleadministrativ vejledning - Krim

Sidst revideret 22.06.2012
I Forligsinstitutionen kan repræsentanter for de involverede
ministerier og styrelser deltage sammen med Finansministeriets
forhandlere.
Kapitel 4
Forligsinstitutionen har bl.a. mulighed for at udsætte en konflikt og
fremsætte mæglingsforslag, som parterne skal tage stilling til.
Forligsinstitutionen har desuden mulighed for at sammenkæde flere
mæglingsforslag, så resultaterne af afstemningerne for de forskellige
involverede personalegrupper lægges sammen. Dette indebærer, at der
bliver en samlet løsning for alle de personalegrupper, der er omfattet
af de sammenkædede mæglingsforslag.
4.3.2.3. Kollektive kampskridt
De kollektive kampskridt, som parterne kan iværksætte for at
gennemtvinge deres krav, er strejke, lockout, blokade og boykot.
Ved strejke forstås en kollektiv arbejdsstandsning, som iværksættes af
en arbejdstagerorganisation.
Lockout er arbejdsgiverens aktionsmiddel, som indebærer, at ansatte
organiseret i den pågældende organisation udelukkes fra arbejdet.
Blokade er en kollektiv aktion, hvor de ansatte nægter at overtage
eller påbegynde et tilbudt arbejde. Blokade forekommer også, hvor en
organisation forbyder sine medlemmer at tage ansættelse i en
konfliktramt institution.
Boykot forekommer, hvor en arbejdsgiverorganisation eller flere
arbejdsgivere i fællesskab træffer beslutning om at udelukke en eller
flere personer fra ansættelse.
Ved sympatikonflikt forstås arbejdsstandsninger til støtte for den
primære konflikt (hovedkonflikten). Sympatikonflikter har alene det
formål at fremme de interesser, som parterne i hovedkonflikten
kæmper for.
Konsekvensen af en overenskomstmæssig strejke og lockout er, at de
arbejdsforhold, der er omfattet heraf, ophører. Retsvirkningerne af
konfliktens ophør er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.7.
Side 7 af 38