Personaleadministrativ vejledning - Krim

Sidst revideret 22.06.2012
Kapitel 19
Plustidslønnen udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret
til sædvanlig løn, eksempelvis under sygdom, barsel, ferie, særlige
feriedage, omsorgsdage og ved fravær på grund af barns 1. og 2.
sygedag.
Ferie optjenes efter de almindelige regler i ferieaftalen på grundlag af
beskæftigelsesgraden i optjeningsåret. Det betyder, at den løn, der
udbetales under ferien, påvirkes af det ændrede timetal med en vis
forsinkelse. En ansat, der er overgået fra fuldtid til plustid, vil således
i det første ferieår efter overgangen kun få fuldtidsløn under ferien.
Til gengæld vil den pågældende efter eventuel tilbagevenden til
fuldtid få plustidsløn under ferien i det første ferieår efter overgangen.
Tilsvarende gælder for særlige feriedage.
Plustidslønnen lægges til grund ved beregning af efterindtægt,
fratrædelsesbeløb og andre ydelser, der tager udgangspunkt i den
ansattes sædvanlige løn.
Eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg
fortsætter uændret efter overgang til plustid, medmindre andet aftales.
Af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse,
indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 18 pct. til en
supplerende, bidragsfinansieret pensionsordning. Pensionsbidraget
betales af hele det beløb, som lønnen forhøjes med ved
plustidsansættelsen - dvs. også selv om dele af lønstigningen består af
en opskrivning af løndele, der ikke i forvejen var pensionsgivende.
For overenskomstansatte, som følger tjenestemændenes
arbejdstidsaftale, indbetales sædvanligt overenskomstmæssigt
pensionsbidrag af den forhøjede løn.
Såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden kan opsige en aftale
om plustid til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en
måned, medmindre andet fastsættes i den individuelle plustidsaftale.
Side 10 af 57