Personaleadministrativ vejledning - Krim

Sidst revideret 22.06.2012
Midler til særlige formål
De generelle lønreguleringer aftales mellem Finansministeriet og
organisationerne i forbindelse med de centrale
Kapitel 10
overenskomstforhandlinger og har hidtil udgjort den største del af den
samlede overenskomstramme.
Hertil kommer udmøntninger fra reguleringsordningen, jf. afsnit
10.5, som også er en del af det centralt aftalte overenskomstresultat,
men hvis størrelse først bliver kendt i løbet af overenskomstperioden,
og som kan gå i såvel opad- som nedadgående retning.
Særlige formål kan fx være lønforbedringer for specifikke
personalegrupper.
En del af de midler, der er afsat til særlige formål, vil ikke være
konkret udmøntet i overenskomstresultatet, men blot reserveret som
"centrale puljemidler", der først udmøntes i løbet af
overenskomstperioden. De centrale puljemidler kan anvendes efter
aftale mellem overenskomstparterne, dvs. Finansministeriet og
(central)organisationerne, eventuelt således at partnerne bemyndiger
det enkelte ministerium, henholdsvis den relevante
medlemsorganisation til at indgå aftale om omklassificeringer mv.
inden for en given beløbsramme.
10.3.2. Finansiering af lønforbedringer
I princippet skal alle lønforbedringer i de gamle lønsystemer
finansieres af midler, der afsættes i forbindelse med
overenskomstforhandlingerne.
Ansatte, der er omfattet af frivillige overgangsordninger, og som har
valgt at forblive på gammelt lønsystem, er udtrådt af
lokallønsordningen, jf. kapitel 12. Til disse medarbejdere kan der ydes
engangsvederlag uden puljefinansiering.
Den lokale løndannelse i de nye lønsystemer skal ikke finansieres af
overenskomstmidler, bortset fra varige og midlertidige tillæg til
chefer, der er omfattet af cheflønspuljen, jf. kapitel 14.
Side 4 af 53