Personaleadministrativ vejledning - Krim

Sidst revideret 22.06.2012
Kapitel 21
Udgifter i forbindelse med brug af privat bil eller privat motorcykel
på tjenesterejser kan godtgøres efter to satser, idet der findes en lav og
en høj sats for kilometergodtgørelse.
21.3.5.3. Kilometergodtgørelse
Gennem den lave sats ydes der dækning for de variable udgifter, der er
forbundet med at køre i bil, dvs. benzin, dækslid, værditab og
vedligeholdelse. Den høje sats yder derudover delvis dækning for de
faste udgifter, der er forbundet med at holde bil, dvs. forsikring,
ejerafgift m.m.
For så vidt angår kørsel i privat bil mv. i udlandet henvises til afsnit
21.3.5.7.
Hovedreglen er, at den lave sats anvendes på kørsel i privat bil og på
privat motorcykel.
Merudgifterne ved mere lejlighedsvis at køre tjenstligt i privat bil mv.
anses for dækket gennem godtgørelse af de variable udgifter.
Udbetaling af den høje sats kræver, at tjenestestedet udfærdiger en
skriftlig kørselsbemyndigelse.
For så vidt angår kompetencen til at udfærdige skriftlige
kørselsbemyndigelser, henvises til afsnit 21.1.3.
Den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at stille bil til
rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller som efter
tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan bestride dette, hvis de
ikke kører i privat bil.
Der kan udfærdiges skriftlig kørselsbemyndigelse, hvis stillingen
indebærer regelmæssig kørsel af større omfang eller speciel art.
Det er tjenestestedets skøn, hvad der skal forstås ved "større omfang"
og "speciel art". Ved afgørelsen skal der lægges vægt på
hovedbegrundelsen for den høje sats, nemlig om den ansattes
tjenstlige kørsel er af et sådant omfang og/eller art, at den er
nødvendig eller i hvert fald af væsentlig værdi for tjenestestedet.
Side 17 af 42