Personaleadministrativ vejledning - Krim

Sidst revideret 22.06.2012
27.2.6. Karenstid
Når en tjenestemand fungerer i en højere klassificeret
Kapitel 27
tjenestemandsstilling, opnår den pågældende først betaling for denne
funktion, når arbejdsopgaverne er blevet varetaget i en vis tid
(karenstiden). Når retten til funktionsvederlag er opnået, beregnes
dette fra det tidspunkt, da funktionen blev påbegyndt.
Der kan lokalt indgås aftale om at fravige karensbestemmelserne mv.,
jf. aftalens § 2. Indgås der ikke sådan lokalaftale, gælder
funktionsaftalens almindelige bestemmelser.
27.2.6.1. Definition
Ved karenstid forstås den periode, hvori en tjenestemand
kontinuerligt og uden andre afbrydelser end de fridage, der er nævnt i
aftalens § 5, skal fungere i en højere stilling for at kunne opnå retten
til funktionsvederlag.
Karenstid optælles i hele kalenderdage. Den fungerende
tjenestemands arbejdstid og arbejdstidens placering følger de regler,
der gælder for den højere stilling, jf. nedenstående om karenstid for
deltidsansatte.
Weekender i begyndelsen og slutningen af stillingsindehaverens
fravær - hvilket typisk forekommer under ferie - medregnes ikke i
karenstiden, medmindre tjenestemanden rent faktisk har fungeret i
stillingen på sådanne lørdage/søndage. Funktionen betragtes således
normalt som påbegyndt en mandag og afsluttet en fredag.
27.2.6.2. Karenstidens længde
Retten til betaling under funktion i højere stilling indtræder i følge
funktionsaftalen som hovedregel, når tjenestemanden har varetaget
stillingen i 15 kalenderdage i sammenhæng.
27.2.6.3. Karenstid i forbindelse med feriefravær
Er funktionen udelukkende begrundet i feriefravær, herunder
afvikling af særlige feriedage, indtræder retten til betaling først, når
tjenestemanden har fungeret i 22 kalenderdage i sammenhæng.
Bevirker funktion i højere stilling på grund af feriefravær, at der
Side 3 af 17