Personaleadministrativ vejledning - Krim

Sidst revideret 22.06.2012
Kapitel 21
Aftalen indeholder adskillige bestemmelser, der detailregulerer mange
forhold i forbindelse med tjenesterejser. Dette gælder på områder,
hvor det er mest hensigtsmæssigt, at der eksisterer ens regler og
satser.
Da forholdene i institutionerne imidlertid ikke er ens, vil der i mange
situationer være behov for et vist råderum. Aftalen indeholder derfor
tillige mange bestemmelser, der giver mulighed for lokal tilpasning i
forbindelse med tilrettelæggelse af tjenesterejser, jf. herved afsnit
21.1.4.
Som eksempler kan nævnes:
Vurdering af, om der er tale om en tjenesterejse, jf. afsnit 21.2.8
Tilrettelæggelse af tjenesterejsen, jf. afsnit 21.2.10
Beregning af en tjenesterejses længde og varighed, jf. afsnit 21.2.11
Refusion af andre tjenstlige udgifter end de i aftalen nævnte, jf.
afsnit 21.2.15
Valg mellem privat eller offentligt transportmiddel, jf. afsnit 21.3.2
Valg af transportmiddel og rejseklasse, jf. afsnit 21.3.4.1
Brug af rabatordninger, jf. afsnit 21.3.4.7
Udfærdigelse af skriftlig kørselsbemyndigelse, jf. afsnit 21.3.5.3
Refusion af rimelige merudgifter til måltider o.l. mod
dokumentation, jf. afsnit 21.4.1.2 og afsnit 21.4.2.3 samt afsnit
21.7.4 (udstationering)
Anvisning af passende indkvartering, jf. afsnit 21.6.2
Valg mellem overnatning eller daglige tjenesterejser, jf. afsnit
21.6.3
På disse områder forudsættes det, at vurdering og beslutning
foretages af tjenestestedet. Der vil ikke fra Moderniseringsstyrelsens
side blive givet vejledende retningslinjer.
21.1.4. "Tjenestestedet"
En række af aftalens bestemmelser er formuleret sådan, at der skal
gives godkendelse, foretages skøn o.l. Kompetencen ligger i disse
situationer hos det pågældende ministerium eller hos den institution,
virksomhed mv., som ministeriet eventuelt har delegeret
Side 2 af 42