Personaleadministrativ vejledning - Krim

Sidst revideret 22.06.2012
og i forbindelse med afskedigelse af prøveansatte.
9.1.7.3. Undtagelser
Pligten til partshøring efter forvaltningsloven gælder ikke i de
Kapitel 9
tilfælde, der er nævnt i lovens § 19, stk. 2 og 3, og § 20. Det beror på
en konkret vurdering i den enkelte sag, om disse
undtagelsesbestemmelser er anvendelige.
9.1.8. Videregående pligt til partshøring
I praksis er det fast antaget, at der i visse typer af sager gælder en
ulovbestemt grundsætning om partshøring, der går videre end
forvaltningslovens regler.
9.1.8.1. Hvilke sager?
Det drejer sig om sager om uansøgt afsked af disciplinære grunde,
bortvisning og disciplinære sanktioner, fx advarsler.
Det er i ombudsmandspraksis antaget, at tilsvarende gælder, hvis
samarbejdsvanskeligheder mv. indgår i grundlaget for den påtænkte
afsked. Vestre Landsret har imidlertid i en dom af 19. juni 2006
fastslået, at en diskretionær ændring af en ansats tjenestested og
arbejdsopgaver begrundet i samarbejdsvanskeligheder ikke medfører
en pligt til udvidet partshøring. Dommen er stadfæstet af Højesteret
ved dom af 6. december 2007 (UfR 2008.636 H).
Den videregående pligt til partshøring gælder heller ikke for sager om
uansøgt afsked udelukkende på grund af arbejdsmangel, besparelser
o.l. eller sygdom.
9.1.8.2. Hvad skal der høres om?
Partshøring efter denne grundsætning omfatter ikke blot sagens
faktiske omstændigheder, jf. afsnit 9.1.7.1, men også myndighedens
egen vurdering af sagens bevismæssige og retlige spørgsmål.
Det må således antages, at myndigheden i almindelighed skal give den
ansatte en redegørelse for grundlaget for den påtænkte afsked eller
sanktion, herunder de forhold fra den ansattes side, der lægges vægt
på, og myndighedens foreløbige opfattelse af sagen.
Hvis der er bevismæssige spørgsmål, skal redegørelsen også angive
Side 11 af 47