Personaleadministrativ vejledning - Krim

Sidst revideret 22.06.2012
11.9.2. Lønstyring
Kapitel 11
Lønstyring er et centralt element i lønreformen, såvel centralt som på
lokalt niveau. Lønstyring handler om at sikre, at lønsumsmidlerne
anvendes målrettet og som et aktivt ledelsesinstrument. Det er - set fra
et overordnet synspunkt - afgørende, at staten som sådan ikke er
lønførende, og det er samtidig væsentligt, at man på det lokale niveau
bevarer fleksibiliteten i løndannelsen.
Det er institutionens ledelse, som har det direkte ansvar for
lønstyringen, mens departementerne har det overordnede ansvar for
det samlede ministerområde, jf. afsnit 11.7.3.
Departementernes ansvar for lønstyringen indebærer bl.a.
overvågning af, at lønniveauerne i de underliggende institutioner ikke
kommer ud af trit med det omkringliggende arbejdsmarked - dvs. i
forhold til såvel de statslige, kommunale og regionale institutioner
som de private virksomheder.
Kendskab til lønniveauer og lønspredning er et vigtigt redskab for at
kunne praktisere lønstyring.
På det lokale niveau er opgaven at udnytte frihedsgraderne i de nye
lønsystemer og tilpasse dem til lokale forhold, så de nye lønsystemer
bidrager til at skabe en mere effektiv statslig forvaltning inden for den
eksisterende lønsum. Ud over denne lønpolitiske og strategiske
opgave påhviler det institutionerne via lønstatistiske nøgletal at
sammenligne egen lønadfærd med det øvrige statslige arbejdsmarked.
I den lokale lønstyringsopgave indgår således både lønsumsstyring og
lønovervågning.
Finansministeriet og CFU har udarbejdet en fælleserklæring om de
nye lønsystemer. Ifølge fælleserklæringen bør den lokale løndannelse
fastlægges decentralt på den enkelte institution. En forudsætning for
dette er, at den fornødne forhandlings- og aftaleret er til stede på det
lokale niveau. Den lokale løndannelse sker i udgangspunktet inden for
rammerne af den enkelte institutions økonomi og bør således ikke
Side 26 af 31