Personaleadministrativ vejledning - Krim

Sidst revideret 22.06.2012
9.8.2. Krav til samtykke
9.8.2.1. Samtykke
Som hovedregel må en arbejdsgiver kun registrere følsomme
oplysninger om en medarbejder, hvis medarbejderen har givet
udtrykkeligt samtykke til dette
Kapitel 9
I persondatalovens § 3, nr. 8, er den registreredes samtykke defineret
som enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse,
hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den
pågældende selv, gøres til genstand for behandling.
Et samtykke skal således meddeles i form af en viljestilkendegivelse
fra den registrerede. Heraf følger, at et samtykke som udgangspunkt
skal meddeles af den registrerede selv. Der er dog intet til hinder for,
at et samtykke meddeles af en person, som har fået fuldmagt af den
registrerede.
Endvidere skal den behandling, der gives samtykke til, opfylde lovens
§ 5, herunder være sagligt begrundet, relevant og proportionalt.
Et samtykke skal være frivilligt. Samtykket må således ikke være
afgivet under tvang.
Frivillighedskravet kan umiddelbart synes at være et problem i
arbejdsmæssig sammenhæng, idet jobansøgeren/medarbejderen kan
anses for at være i et afhængighedsforhold til arbejdsgiveren. Det er
dog ikke i praksis antaget, at den omstændighed, at en person giver
samtykke for at opnå en modydelse, fx et job, i sig selv medfører, at
samtykket ikke længere kan betegnes som frivilligt.
Herudover skal der være tale om et specifikt samtykke. I kravet herom
ligger, at et samtykke skal være konkretiseret i den forstand, at det
klart og utvetydigt fremgår, hvad det er, der meddeles samtykke til.
Det skal således fremgå, hvilke typer af oplysninger der må behandles,
hvem der kan foretage behandling af oplysninger om den
samtykkende, og til hvilke formål behandlingen kan ske.
Et ikke nærmere specificeret samtykke til indhentning af
referenceoplysninger hos en tidligere arbejdsgiver kan som
Side 30 af 47