PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

kapitel det offentlige udbudsmarked i eu
3
38
Hvordan arbejdet kan organiseres
Det står virksomhederne frit for at slutte sig sammen som de har
lyst. Man kan f.eks. indgå i konsortier, hvis man ønsker det. Udbyderen
kan ikke stille særlige krav til den organisationsform, de
bydende ønsker at anvende, når de afgiver bud, men ordregiveren
kan kræve en bestemt retlig form af den sammenslutning, der vinder
ordren. I visse tilfælde ses det i udbudsannoncer, at ordregivende
institutioner beder om virksomhedens tilkendegivelse af,
hvor stor en del af kontrakten, virksomheden agter at give i f.eks.
underentreprise, og hvem underentreprenørerne vil være.
En stor dansk virksomhed, der leverer varer og tjenesteydelser,
fortæller om, hvordan den ofte håndterer udbud:
’Vi er sjældent i stand til at levere den samlede ydelse alene, og derfor bruger
vi næsten altid konsortiemodellen. Der er mange ting, der skal tages
stilling til ved sådan en model. Vi har en inhouse-jurist, som efterhånden
har fået lavet en profil af, hvilken stilling, vi ønsker at have i konsortiet.
Den består f.eks. af lister over, hvilke dele vi kan levere og hvor stor en
procentdel, vi står inde for både med hensyn til levering og servicering. Er
der tale om en meget stor kontrakt, får vi også eksterne advokater til at
kigge på aftalen. Der er utrolig mange forhold at tage stilling til både
internt i konsortiet, men også i forhold til kunden. Vi mener at konsortier er
en virkelig god løsning, hvis man ikke selv er stor nok til at levere hele
ydelsen, og det giver nogle kontakter, som man kan få gavn af i fremtiden.’
Da denne guide kun vedrører deltagelse i udbud i udlandet, er det
primært en eksportorganisation for virksomhederne, der gives bud
på i det følgende. Arbejdet i andre lande stiller særlige krav om
kendskab til de pågældende markeder, til deres kultur i bred forstand
og i de fleste tilfælde også til sprog.