PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

10 cases med spørgsmål og svar http://www.ks.dk/gammel/udbud/ligebh3.htm
måske ikke umiddelbart er kommunikerbare, vil dog ikke virke diskvalificerende, jf. nedenfor punkt 7
B. Oplysningerne skal stilles til rådighed for alle tilbudsgivere, der alle bør underrettes om deres
eksistens. Afhængig af oplysningernes vægt kan det være aktuelt at sende oplysningerne til alle
tilbudsgiverne uden forudgående anmodning. Klagenævnet har udtalt, at en udbyder af en udbygning
af et bestående system i udbudsvilkårerne skulle have oplyst alle nødvendige tekniske data og
funktionsbeskrivelser vedrørende det bestående anlæg. Tilrådighedsstillelse af oplysninger -
automatisk eller efter anmodning - kan betragtes som et mindstekrav og vil som nævnt ikke kunne
opveje særlige fordele, som kravspecifikationerne giver den hidtidige leverandør.
3. Omfanget af åbne punkter i udbudsmaterialet
A. Udbudsdirektiverne har hidtil været fortolket som forudsættende, at tilbud skal fremtræde som et
komplet kontraktsforslag, således at dette umiddelbart kan underskrives. I et udbud angiver
udbudsbetingelserne, at en K18-standardkontrakt finder anvendelse, men at en række konkret
nævnte forhold vil skulle fastlægges i samarbejde med den leverandør, der udvælges. Findes dette i
overenstemmelse med den indledningsvis nævnte forudsætning?
Svar: Udgangspunktet må være, at tilbuddet rummer et komplet kontraktsudkast. Direktiverne
indeholder dog ikke noget udtrykkeligt krav herom, ligesom fælleserklæringen fra Rådet og
Kommissionen (jf. ovf. punkt II.2) heller ikke fuldstændigt udelukker en efterfølgende
kontraktsforhandling. Udgangspunktet bygger på, at næsten alle klausuler i en kontrakt har sin “pris”,
og prisen kan der som nævnt i fælleserklæringen ikke forhandles om. (Dette gælder også andre ting,
der kan have indflydelse på tildelingskriterierne, hvis der er tale om “økonomisk mest fordelagtigt
tilbud”) I et kontraktsudkast, der indgår i udbudsmaterialet, kan man holde klausuler åbne, således at
udfyldningen af dem indgår i det grundlag, som tilbudsgiverne konkurrerer om. Det er imidlertid
udelukket, at klausulerne udfyldes (før eller efter tilbudsfristen) i forhandling mellem udbyder og
ordremodtager, såfremt der herved er risiko for at forrykke konkurrencegrundlaget.
B. I ovennævnte sag overlades spørgsmål om konkrete svartids- og driftseffektivitetsgarantier til den
efterfølgende tekniske afklaring med den udvalgte leverandør. Findes dette i overensstemmelse med
de forhold, som lovligt kan afklares under en teknisk dialog?
Svar: Svartidsgarantier o. l. vil typisk påvirke prisen - eller andre af udbudsmaterialets
tildelingskriterier - og kan derfor ikke udskydes til en efterfølgende kontraktsforhandling.
C. Tilbudsgiver oplyser efter tilbudsafgivelsen, men før kontraktstildelingen den ordregivende
myndighed om markedsføring af nye produkter og/eller prisfald herpå, jf. i øvrigt f.eks. pligten i
standardkontrakten K18, pkt. 2.3 og pkt. 8.2. Må udbyder lægge vægt på disse nye oplysninger?
Svar: EF-Domstolen har i en nylig afgørelse (om de wallonske busser) udtalt, at en udbyder ikke må
anvende forskellig metode til at bedømme det vindende tilbud og andre indkomne bud, og at
kontrakten skal tildeles på grundlag af kriterier, som er kendt af alle tilbudsgivere inden udarbejdelsen
af deres tilbud. Det er derfor nærliggende at tro, at der ikke uden et nyt udbud ved ordretildelingen
kan tages hensyn til ændringer i tilbudsgiverens leveringsbetingelser. Dette bør dog sammenholdes
med det ad punkt 8 anførte.
4. Udviklingsbistand
2 of 6 06-10-01 18:02