PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

oplysninger om uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen,
entreprenøren eller virksomhedens medarbejdere og (især) hos de personer, der er ansvarlige for
udførelsen af ydelserne eller arbejderne, jf. art. 48, stk. 2, litra e),
o ved bygge- og anlægsopgaver og tjenesteydelser dokumentation for
miljøstyringsforanstaltninger, men kun i relevante tilfælde, jf. art. 48, stk. 2, litra f), (se
nærmere herom kapitel 9.5.)
o erklæring om det årlige gennemsnitlige antal af beskæftigede og antal af ledere gennem de
sidste 3 år, jf. art. 48, stk. 2, litra g),
o erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren
disponerer over til opfyldelse af kontrakten, jf. art. 48, stk. 2, litra h),
o oplysninger om, hvor stor en del af ordren, der tænkes givet i underentreprise, jf. art. 48, stk.
2, litra i),
o ved varekøb kan kræves prøver, beskrivelser og/eller fotos af varer, der skal leveres, samt
attester fra officielle kvalitetskontrolinstitutter, jf. art. 48, stk. 2, litra j),
De dokumentationskrav, som en ordregiver stiller, skal være ens for alle virksomheder. Udgangspunktet
er således, at det vil være i strid med ligebehandlingsprincippet at stille forskellige
dokumentationskrav til tilbudsgiverne.
Klagenævnet tog i kendelse af 17.december 1999 (Søllerød Kommune) stilling til den situation, at
ordregiver gennem sit forudgående kendskab til en af tilbudsgiverne håndterer dokumentationskrav
mere lempeligt i forhold til denne leverandør.
I kendelse af 28. februar 1997 (Kiras) accepterede Klagenævnet dog, at en virksomhed kunne
prækvalificeres, selv om den ikke havde indsendt seneste årsregnskab, fordi nævnet i den konkrete sag
fandt, at denne ”fejl” ikke var udslag af en forskelsbehandling eller nogen anden tilsidesættelse af EU's
udbudsregler.
Ordregiver kan anmode ansøgeren eller tilbudsgiveren om at supplere eller uddybe den fremlagte
dokumentation, jf. udbudsdirektivets artikel 51.
• Formuleringen ”supplere eller uddybe dokumentationen” kunne tyde på, at der i det modtagne
materiale skal være et grundlag for at anmode om nye oplysninger. Har en tilbudsgiver således slet
ikke indsendt materiale af en art som udbedt i udbudsmaterialet, synes der således ikke at være
noget fundament, hvorpå en fornyet henvendelse til tilbudsgiver kan bygge.
Ordregivers adgang til at indhente supplerende dokumentation skal således respektere
ligebehandlingsprincippet.
Tilsvarende gælder, at hvis ansøger/tilbudsgiver ikke har respekteret udbudsbetingelsernes frister for
indsendelse af bestemte oplysninger, kan ordregiver ikke reparere skaden ved efterfølgende at
indhente disse oplysninger, jf. fx klagenævnets kendelse af 4. juni 1999 (SKI).
På samme måde som ved økonomisk og finansiel formåen, er det i udbudsdirektivets art. 48, stk. 3
udtrykkeligt fastsat, at en virksomhed, der ikke selv opfylder mindstekravene for deltagelse i et udbud,
altid kan basere sig på den tekniske og faglige kapacitet hos en anden/andre virksomhed/er, som
agtes benyttet i forbindelse med den konkrete opgave, også fx i form af underentreprise.
Dette gælder uanset den juridiske karakter af forbindelsen mellem virksomhederne.
I så fald skal virksomheden godtgøre over for ordregiveren, at virksomheden virkelig råder over de
nødvendige ressourcer, fx ved at fremlægge dokumentation for de øvrige virksomheders forpligtelser i
denne henseende.
146