PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

2. Samlet prisfastsættelse ikke mulig
Udbudsformen kan anvendes, hvor leverancens art eller de hermed forbundne risici ikke muliggør en
forudgående samlet prisfastsættelse, jf. art. 30, stk. 1, litra b (tidligere BAD art. 7 stk. 2, litra c, og
TYD art. 11, stk. 2, litra b).
• Bestemmelsen eksisterede alene i det tidligere BAD og TYD. Med det nye direktiv art. 30, stk. 1, litra
b, er anvendelsesområdet udvidet til også at omfatte vareleverancer.
Bestemmelsen tænkes først og fremmest anvendt på den situation, hvor de bydende må indbygge
forbehold i prisfastsættelsen, som gør det umuligt at foretage en direkte prissammenligning. I sin
vejledning til de tidligere direktiver nævner Kommissionen som eksempel reparationsydelser, hvor
omfanget af det nødvendige arbejde først viser sig, når arbejdet er påbegyndt.
I en række medlemslande er bestemmelsen hidtil anvendt i forbindelse med større offentlige/private
bygge- og anlægsprojekter, hvor man søger nye veje til at fordele risikoen/finansieringen mellem den
private leverandør og ordregiveren. Det må forudses, at disse situationer fremover navnlig vil være
dækket af anvendelsesområdet for den konkurrenceprægede dialog.
3. Ikke muligt at specificere opgaven
Bestemmelsen fastsætter, at udbudsformen kan anvendes, når den tjenesteydelse, som skal præsteres,
ikke kan specificeres så nøjagtigt, at ordren kan tildeles ved at vælge det bedste bud i henhold til
offentligt eller begrænset udbud, jf. art. 30, stk. 1, litra c (tidligere TYD art. 7, stk. 2, litra c).
Denne situation kan ifølge direktivet opstå i forbindelse med forsikrings-, bank- og
investeringstjenesteydelser, der falder ind under kategori 6 i direktivets bilag II A. Herudover kan
situationen opstå i forbindelse med intellektuelle tjenesteydelser, og i den forbindelse præciserer
direktivet som noget nyt, at dette navnlig kan være tilfældet ved tjenesteydelser vedrørende projektering
af arbejder.
4. Forskning og Udvikling
Ifølge art. 30, stk. 1, litra d kan udbudsformen anvendes på bygge- og anlægskontrakter, der
udelukkende udføres med henblik på forsøg, forskning eller videreudvikling, og som ikke skal sikre
rentabiliteten af forsknings- og udviklingsomkostningerne eller dækning af disse, jf. art. 30, stk. 1, litra d
(tidligere BAD art. 7, stk. 2, litra b).
Ifølge direktivets art. 31, stk. 2, litra a (tidligere VIKD art. 6, stk. 3, litra b), kan vareleverancer med et
forsknings- og udviklingsformål forhandles uden udbudsbekendtgørelse. Bestemmelsen omfatter dog
ikke serieproduktion til påvisning af varens handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af F&Uomkostningerne.
Direktivets art. 16, litra f (til tidligere TYD art. 1, litra a) har helt undtaget tjenesteydelser vedrørende
forskning og udvikling fra direktivets anvendelsesområde, med mindre udbyttet udelukkende skal
anvendes i ordregiverens egen virksomhed, og opgaven fuldt ud finansieres af ordregiveren.
Procedurer
Udbudet efter forhandling med udbudsbekendtgørelse er delt i to faser, dels prækvalifikationsfasen, dels
tildelingsfasen.
• Prækvalifikation forløber på samme måde som ved begrænset udbud. Der gælder den samme frist på
mindst 37 dage, jf. direktivets art. 38, stk. 3, litra a. Denne frist kan forkortes under visse
betingelser. Se herom kapitel 7.
Valget mellem leverandører, der søger om prækvalifikation, foregår på samme måde som ved
begrænset udbud, jf. ovenfor om begrænset udbud samt om udvælgelseskriterierne.
Det følger af udbudsdirektivets art. 44, stk. 3, at ved udbud efter forhandling med
udbudsbekendtgørelse skal antallet af prækvalificerede, der skal opfordres til at afgive bud,
mindst være tre. Dette er nyt i forhold til de tidligere direktiver.
79