PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

3.3 Rammeaftaler
Ved en rammeaftale forstås en løbende aftale indgået mellem en eller flere ordregivende
myndigheder og en eller flere økonomiske aktører. Formålet med rammeaftaler er at fastsætte
vilkårene for de kontrakter, som på baggrund af rammeaftalen skal indgås i løbet af en given periode,
især med hensyn til pris og eventuelt påtænkt mængde. Dette følger af udbudsdirektivets art. 1, stk. 5
og FSVD art. 1, stk. 4 (tidligere art. 1, stk. 5).
• Adgangen til at udbyde gennem rammeaftaler må ikke misbruges, således at konkurrencen hindres,
begrænses eller fordrejes, jf. udbudsdirektivets art. 32, stk. 2, pind 5 og FSVD art. 14, stk. 4
(tidligere art. 5, stk. 4).
• Det må antages, at den gennemsigtighed, der er et væsentligt formål med EU’s udbudsdirektiver,
indebærer, at der må kræves et vist minimum af præcision ved beskrivelsen i en udbudsannonce af
den leverance, der ønskes/de opgaver, der ønskes udført. Meget bredt og åbent formulerede
beskrivelser i udbudsannoncer af den leverance, der efterspørges, f.eks. af typen 'alle
rådgivningsopgaver for ordregiver i de næste 4 år' vil således ikke være tilladt.
En rammeaftale kan kun anvendes af den eller de ordregivere og den eller de økonomiske aktører, der
har været parter i aftalen fra begyndelsen, jf. udbudsdirektivets art. 32, stk. 2, pind 2. Det er således
hverken muligt for nye ordregivere eller nye virksomheder at tilslutte sig en allerede eksisterende
rammeaftale.
Rammeaftaler kan efter direktivet anvendes både på vareindkøb, tjenesteydelser og ved bygge- og
anlægsopgaver.
Udbudsdirektivet for den offentlige sektor
Udbudsdirektivet for den offentlige sektor indeholder i art. 32 en bestemmelse om anvendelsen af
rammeaftaler.
• De tidligere udbudsdirektiver for den offentlige sektor indeholdt ingen udtrykkelige bestemmelser
om rammeaftaler. Brugen af rammeaftaler var alene omtalt i det tidligere FSVD. På det offentlige
område havde der dog, særligt på vareområdet, dannet sig en praksis for brug af rammeaftaler.
Netop fordi der var tale om et ureguleret område, var der nogen usikkerhed om grænserne for,
hvornår en bestemt praksis eller en bestemt type af aftaler lå indenfor rammerne af
udbudsdirektiverne. På denne baggrund blev det besluttet at fastsætte en fælles definition og at
regulere brug af rammeaftaler også i det nye udbudsdirektiv.
Ordregiver skal ved indgåelse af rammeaftaler følge udbudsdirektivets almindelige procedureregler
indtil tildelingen af de konkrete kontrakter, der er baseret på rammeaftalen, jf. art. 32, stk. 2, pind 1.
Rammeaftalen tildeles derfor på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med
art. 53. Kriterier for tildeling af kontrakter er nærmere behandlet i kapitel 11.
For en ordregiver er virkningen af en rammeaftale, at ordregiver i rammeaftalens løbetid kan indgå
kontrakter, der er baseret på rammeaftalen uden at udbyde på ny. I de tilfælde, hvor rammeaftalen ikke
indeholder alle vilkår, må ordregiveren dog genåbne konkurrencen mellem de virksomheder, der er
parter i rammeaftalen, således at tilbudene færdiggøres, og ordregiveren på denne baggrund kan finde
vinderen af den konkrete kontrakt.
Rammeaftaler må som hovedregel kun have en varighed på fire år, jf. art. 32, stk. 2, pind 4. Hvis
ordregiver ønsker at indgå en rammeaftale af længere varighed, skal dette kunne begrundes konkret.
Muligheden for at udstrække rammeaftaler til mere end 4 år kan navnlig tænkes anvendt, hvis det kan
begrundes i aftalens formål. Et eksempel herpå kunne være, at rammeaftalen vedrører specialprodukter,
der kræver en særlig udviklingsindsats.
• Bestemmelsen om de fire år tager sigte på selve rammeaftalen. Det er derfor ikke en betingelse, at
de ønskede kontrakter, som indgås på baggrund af rammeaftalen, er afsluttet inden for de fire år.
Rammeaftalen vil således være anvendelig helt frem til udløbstidspunktet.
45