PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Sammenfatning og analysens hovedresultater https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/096/?print=1
Sammenfatning og analysens hovedresultater
Konkurrencestyrelsen:
Danske virksomheders muligheder ved offentlige EU-udbud i udlandet
8. Sammenfatning og analysens hovedresultater
Samtalerne med tilbudsgiverne og ordregiverne har i fællesskab belyst de mange problemer, som skaber hindringer for et
europæisk marked for offentlige indkøb. En del af problemerne har at gøre med udbudsreglernes udformning og
administration samt den hertil hørende overvågning. En anden del af problemerne har at gøre med de uundgåelige
konsekvenser af at skulle operere på et marked, som adskiller sig fra hjemmemarkedet både i geografisk henseende og i
henseende til sprog, kulturelle forhold, administrative traditioner, valutariske forhold osv. Man kan ikke med nogen grad af
præcision vise, hvilken vægt hver af disse to kategorier har når det gælder indflydelsen på danske virksomheders deltagelse i
offentlige indkøb i andre lande.
Denne analyse har i særlig grad søgt at belyse, hvad tilbudsgivere og ordregivere mener om udbudsreglernes anvendelse,
men de øvrige forhold har naturligvis ikke helt kunnet holdes uden for analysen. Det skyldes bl.a., at der er
overgangsområder, hvor en EU-lovgivning måske kunne ændre forudsætningerne. Det gælder bl.a. krav om
regnskabsoplysninger, dokumentation af faglig kompetence og referencer. Her kunne EU-standardiserede regler være en stor
håndsrækning til udenlandske tilbudsgivere.
Når man koncentrerer sig om de vurderinger, der vedrører anvendelse af EU-reglerne som de er, så kan man konstatere, at
den samlede effekt af de gennemførte EU-regler efter både ordregivernes og tilbudsgivernes vurdering foreløbig er ret
begrænset. De fleste ordregivere har en begrænset erfaring med udbud efter EU-reglerne. I alle lande kan det konstateres, at
der er et meget lille antal udbud i forhold til et stort antal udbudsmyndigheder. For de fleste virksomheders vedkommende
kan det konstateres, at deltagelsen i offentlige udbud i udlandet udgør en marginal del af deres omsætning.
Såvel tilbudsgivere som ordregivere opfatter reglerne som stive og svære at arbejde med. Det er kendetegnende, at
ordregiver ikke frivilligt (ved udbud under tærskelværdierne) anvender udbudsreglerne. En del af forklaringen på dette kan
være den manglende erfaring hos såvel virksomheder som ordregivere med anvendelsen af reglerne. En anden forklaring skal
imidlertid søges i det forhold, at ordregivere helt naturligt har en præference for virksomheder, som har samme kulturelle
baggrund og oprindelse. Personligt kendskab, erfaringer fra tidligere samarbejde samt fælles sproglige og kulturelle
referencerammer er af meget stor betydning for valg af leverandør. I specielt de tilfælde, hvor der er tale om mere
komplicerede udbud (f. eks. rådgivningsydelser) er der ikke tale om en "objektiv leverance", men det er snarere et spørgsmål
om samarbejde baseret på gensidig tillid og forståelse. Det er alle hensyn, som EU-direktiverne ikke tillader, bliver taget i
betragtning. Det er derfor ikke overraskende, at reglerne opfattes stive og svære at arbejde med. En vigtig konklusion er
derfor, at udviklingen for øget offentlig udbuds-handel på tværs af grænserne, ikke alene kan sikres ved at direktiverne
juridisk overholdes, men at der sker en holdningsændring hos ordregivere, således at de reelt søger "det bedste tilbud" uden
hensyntagen til oprindelseslandet.
Tilbudsgiverne har ikke kunnet konstatere nogen væsentlig lettelse i markedsadgangen. Ordregiverne skønner, at der nok
kommer lidt flere tilbud end tidligere, om end de ikke kan tilskrive dette forhold en større deltagelse af udenlandske
virksomheder.
Forklaringen på den noget større mængde af tilbud er måske derfor, at det først og fremmest har været en stimulans for
virksomheder i ordregiverens eget land, at der foretages flere offentlige indkøb på grund af reglerne. Det kan dog være
vanskeligt at identificere udenlandske virksomheder, idet hovedparten er etableret i de lande, hvor de byder.
Med hensyn til udbudsformer er det vigtigt for ordregivere at være opmærksom på, at virksomhederne generelt ikke er
særligt glade for offentligt udbud. Ordregivere får ved denne udbudsform ikke nødvendigvis mange henvendelser, og de
virksomheder, der afgiver tilbud, er måske ikke de mest kvalificerede. Ved offentligt og begrænset udbud efterlyser flere
virksomheder mulighed for en større dialog med ordregiverne ud fra den betragtning, at den manglende dialog gør det
vanskeligt at tilbasse deres tilbud til ordregivernes egentlige behov. Endvidere oplever ordregivere, at de i visse situationer
må betale højere priser for leverancen pga. den manglende mulighed for forhandling.
Både ordregivere og tilbudsgivere kan registrere marginalt lavere priser eller pres på fortjenstmarginen, men det er usikkert
om det kan henføres til de nye regler. Det kan også være resultatet af en generel skærpelse af konkurrencen i næsten alle
europæiske lande og på tværs af grænserne i Det Indre Marked.
Den væsentligste effekt af de nye regler for både ordregivere og tilbudsgivere synes at være, at udbudsprocedurerne er
blevet mere kostbare. Ordregiverne er nødt til at være mere præcise i deres beskrivelse af, hvad de efterspørger og har som
følge heraf måttet forbedre deres interne planlægning og deres langsigtede indkøbspolitik.
Dette stiller også mere kostbare krav til tilbudsgiverne. De skal kunne dokumentere deres erfaringer og kvalifikationer, hvilket
ofte er vanskeligt og dyrt. De skal samtidig udarbejde tilbuddene på basis af mere specifikke krav.
Det skulle til gengæld give dem et bedre og mere overskueligt udbudsmateriale, men det synes ikke at være sket.
Tilbudsgiverne føler stadig betydelig usikkerhed i en række udbudssituationer.
På denne baggrund må man spørge, hvorfor effekten egentlig er så lille i betragtning af de meget store anstrengelser, der
gøres både på det politiske og administrative plan.
Skyldes det alene, at man stadig er i en indkøringsfase, eller er der fremdeles en række strukturelle hindringer til stede, som
1 of 2 14/03/2005 17:25