PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 6.2 Blandede aftaler
6.2 Blandede aftaler
Ved blandede aftaler forstås aftaler om ydelser, der isoleret set er omfattet af flere direktiver.
Tærskelværdien afhænger bl.a. af, hvilket direktiv der skal anvendes.
I Klagenævnets kendelse af 12. september 1997 (Sydbus) blev det afgjort, at køb og opstilling af et antal læskærme
til busstoppesteder skulle anses som vareindkøb.
Nævnet tilføjede, at dette var også tilfældet, selv om læskærmene skulle betragtes som en bygherreleverance
fra trafikselskabet, idet indkøb af byggematerialer til en bygherreleverance fra en offentlig udbyder af et bygge-
og anlægsprojekt må skulle anses for indkøb.
I kendelse af 9. november 1999 (Århus) blev det afgjort, at en kommunes kontrakt om etablering og drift af byudstyr
ikke burde være sket i henhold til bygge- og anlægsdirektivet, da omkostningerne ved montering og installation var
'diminutive' i forhold til den samlede værdi af de monterede byudstyr på ca. 28 mio. kr.
Konkurrencestyrelsen har i en udtalelse af 12. august 2002 om kirkeorgler udtalt, at projektering, fremstilling,
håndværksmæssig udførelse og indbygning i kirkerummet oftest bestilles som en samlet entreprise og er omfattet af
bygge- og anlægsdirektivet, og at den bygningsmæssige del ikke kan betragtes som accessorisk i forhold til øvrige
ydelser, der indgår i kontrakten.
I det kommende direktiv om offentlige kontrakter anføres i artikel 1, stk. 2,
litra c, at en offentlig kontrakt, der vedrører levering af varer, og som også accessorisk omfatter monterings-
og installationsarbejde, betragtes som en 'offentlig indkøbskontrakt', og
litra d, at en offentlig kontrakt, der vedrører tjenesteydelser og kun som accessoriske aktiviteter i forhold til
kontraktens hovedgenstand omfatter bygge- og anlægsaktiviteter, betragtes som en offentlig
tjenesteydelseskontrakt.
litra d er en kodifikation af EF-Domstolens afgørelse i sag 331/92 (Gestion Hotelera)
Projekteringsdelen i en totalentreprise skal ikke udbydes selvstændigt efter tjenesteydelsesdirektivet, selv om den
samlede opgave, inkl. projekteringen, er under bygge- og anlægsdirektivets tærskel og derfor ikke skal udbydes efter
BAD.
Dette skyldes, at projektering indgår som et element i definitionen af offentlige bygge- og anlægskontrakter i
BAD artikel 1, litra a, og derfor ikke i denne sammenhæng bedømmes som en selvstændig tjenesteydelse.
Dette gælder dog ikke, hvis det er ordregiveren, der i en selvstændig kontrakt vælger rådgiveren. BAD artikel
6, stk. 3, om delkontrakter vedrører således kun opdeling af selve bygge- og anlægsarbejdet, ikke den hermed
forbundne projektering.
Omfatter en kontrakt både varer og tjenester, følger det af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 2, at kontrakten skal
udbydes efter TYD, hvis værdien af tjenesten overstiger værdien af varerne.
Det er da den samlede værdi af varer og tjenester, der indgår i beregningen af, om kontraktværdien
overstiger tærskelværdien.
Dette gælder også, selv om selv om tjenestedelen ikke isoleret overstiger tærsklen.
I det kommende direktiv siges det udtrykkeligt i artikel 1, stk. 2, litra d, 2. led, at hele kontrakten behandles
som en 'offentlig tjenesteydelseskontrakt'.
Er det derimod værdien af varerne, der har den højeste værdi, må det formodes, at kontrakten kun skal udbydes,
såfremt varedelen overstiger tærskelværdien i VIKD.
Heller ikke det kommende direktiv tager imidlertid udtrykkeligt stilling hertil.
I modsætning hertil anfører nugældende Forsyningsvirksomhedsdirektivs artikel 14, stk. 8, at
tjenesteydelsernes og vareleverancernes værdi sammenlægges uanset deres respektive andele.
http://127.0.0.1:800/Default/https@www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/taerskelvaerdier...
Page 1 of 2
14/03/2005