PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

kapitel det offentlige udbudsmarked i eu
4
84
Norge er ikke medlem af EU, men af EFTA. Vigtigere i denne sammenhæng
er det, at Norge er med i aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), og det betyder
igen, at Norge siden 1. januar 1994 har måttet følge de samme
udbudsregler, som gælder i EU-landene.
Man skal – dels fordi EØS-aftalen stadig er relativt ny, og dels fordi
skiftet mod mere driftsøkonomiske betragtninger frem for de
lokalpolitiske hensyn er begyndt at vinde ind – være varsom med at
negligere det norske marked, under henvisning til den lave markedsandel
for udenlandske firmaer. Markedet er af de nævnte
grunde inde i en ny udvikling, og danske virksomheder har en goodwill,
der kan udnyttes i salgsarbejdet.
Indkøbsmyndighederne i Norge
De offentlige indkøb i Norge var i 1995 på ca. NOK 145 mia. Heraf
stod staten for en andel på NOK 72 mia., mens de 435 kommuner
i landet stod for NOK 53 mia. Endelig stod de norske fylker
(amterne) for samlede indkøb til en værdi af NOK 20 mia. På den
statslige side foretages udbuddene af departementerne (ministerierne)
samt af nogle statslige institutioner som Husbanken og Statens
Petroleumsvirksomhed.
De norske statslige myndigheder udbyder først og fremmest
udstyrsleverancer, men ifølge en nyere undersøgelse er byggearbejde
og teknisk vedligehold nr. 10 på prioriteringslisten i myndighedernes
indkøbspolitik.
Der findes ingen statistik over fordeling af udbud på offentlige indkøbere
i Norge. Derimod kan man danne sig et indtryk af udbudsmarkedet
ved at kigge på det samlede offentlige indkøb i Norge fra
1992-1995.