PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Vareindkøbsdirektivet[5] omfatter offentlige kontrakter om køb, leje og leasing af alle former for
varer, bortset fra visse nærmere beskrevne former for forsvarsmateriel.
Tjenesteydelsesdirektivet[6] foreskriver udbudspligt for offentlige kontrakter om en række
prioriterede tjenesteydelser ("Bilag I A-ydelser"), f. eks. edb-tjenester, teknisk rådgivning og
affaldsbehandling. Derimod er der ikke udbudspligt for de ikke-prioriterede tjenesteydelser, der
omfatter f. eks. tjenester indenfor social- og sundhedsvæsen.
Forsyningsvirksomhedsdirektivet[7] regulerer udbudspligten for forsyningsvirksomheders indgåelse af
kontrakter om bygge- og anlægsarbejde, varekøb og køb af tjenesteydelser. De fire direktiver inklusiv
de seneste ændringer er optrykt i konsolideret form i bilag til nærværende vejledning.
Selv om direktiverne er blevet til på forskellige tidspunkter og er disponeret forskelligt, er de
grundlæggende regler, der skal følges, dog ens, fordi de bagvedliggende principper, man har baseret
sig på, ikke har ændret sig, siden det første direktiv blev vedtaget.
Direktiverne har eksempelvis følgende fællesgods: Et påtænkt indkøb skal offentliggøres i EF
Tidende; potentielle tilbudsgivere skal gives en – lang – frist for at anmode om at blive
prækvalificerede eller for at afgive tilbud; udbudsmaterialet skal være så fyldestgørende, at det kan
danne grundlag for at afgive tilbud – det må ikke undergå væsentlige ændringer under
udbudsprocessen; én tilbudsgiver må ikke gives fordele frem for de andre; der er særlige regler for
hvilke kriterier, der kan lægges til grund ved prækvalifikationen og i forbindelse med ordretildelingen
1.4 Regulering inden for WTO
EU er ikke frit stillet ved udformningen af udbudsreglerne. EU’s udbudsdirektiver er således i
væsentlig grad en afspejling af de forpligtelser, EU har påtaget sig i Verdenshandelsorganisationen
WTO. Inden for rammerne af WTO blev der i 1993 vedtaget den særlige Indkøbsaftale, der trådte i
kraft 1. januar 1996. Deltagere i Indkøbsaftalen er bl. a. EU, USA, Japan, Canada, Syd-Korea, Norge,
Singapore, Israel og HongKong. Indkøbsaftalen omfatter de traditionelle regler om "national
behandling" og "mest begunstigede nation", men de indeholder også præcise bestemmelser om
udbudsprocedurer, der har haft vidtrækkende betydning for regelsættet i deltagerlandene.
Fodnoter
[1.] Skønnet på grundlag af statistiske indberetninger. Se f. eks. Konkurrencestyrelsen og Kommunernes landsforening:
"Danske EU-udbud i 1996" , sept. 1998
[2.] KOM(98)143 af 11. marts 1998
[3.] En svensk undersøgelse konkluderer, at udbudsreglerne i Sverige medfører offentlige besparelser på ca. 3,3 mia. Skr.
[4.] (BAD) nu direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993. Det første bygge- og anlægsdirektiv blev vedtaget i 1971. Ændret ved
direktiv 97/52
[5.] (VIKD) nu direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993. Det første direktiv om vareindkøb er fra 1977. Ændret ved direktiv
97/52.
[6.] (TYD) direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992. Ændret ved direktiv 97/52
[7.] (FSVD) nu direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993. Ændret ved direktiv 98/4. Det første direktiv af den art blev vedtaget i
1990.
8 of 371 06-10-01 17:48