PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Ved vareindkøbskontrakter forstås kontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden
forkøbsret af varer. Når en kontrakt om levering af varer også accessorisk omfatter monterings- og
installationsarbejder, betragtes den samlede kontrakt som en vareindkøbskontrakt.
I Klagenævnets kendelse af 12. september 1997 (Sydbus) blev det afgjort, at køb og opstilling af et
antal læskærme til busstoppesteder skulle anses som vareindkøb.
Nævnet tilføjede, at dette også var tilfældet, selv om læskærmene skulle betragtes som en
bygherreleverance fra trafikselskabet, idet indkøb af byggematerialer til en bygherreleverance fra en
offentlig udbyder af et bygge- og anlægsprojekt må anses for vareindkøb.
I kendelse af 9. november 1999 (Århus) blev det afgjort, at en kommunes kontrakt om etablering og
drift af byudstyr ikke burde være sket i henhold til bygge- og anlægsdirektivet, da omkostningerne
ved montering og installation var 'diminutive' i forhold til den samlede værdi af det monterede
byudstyr på ca. 28 mio. kr.
Konkurrencestyrelsen har i en udtalelse af 12. august 2002 om kirkeorgler udtalt, at projektering,
fremstilling, håndværksmæssig udførelse og indbygning i kirkerummet oftest bestilles som en samlet
entreprise og er omfattet af bygge- og anlægsdirektivet, og at den bygningsmæssige del på grund af
sammenhængen med og betydningen for kirkerummets arkitektur ikke kan betragtes som
accessorisk i forhold til øvrige ydelser, der indgår i kontrakten.
I en række sager om opførelse af el-produktionsanlæg, navnlig vindmøller, har Konkurrencestyrelsen
vurderet, om der var tale om bygge- og anlægsarbejder eller varekøb, og hvordan kontraktværdien
skulle beregnes. Se Konkurrencenyt nr. 3, juli 2004, for et sammendrag af sagerne.
Kendelse af 22. januar 1998 (Unitron) vedrørte Fødevareministeriets overdragelse af administrationen
af en særlig mærknings- og registreringsordning af svin til en privat organisation.
• Klagenævnet udtalte, at tildeling til en privat organisation af ordningen med tilhørende indkøb af
øremærker og indførelse i registret formentlig burde have været udbudt efter VIKD, da værdien af
købene af øremærkerne langt oversteg værdien af tjenesteydelsen.
Ved tjenesteydelseskontrakter forstås kontrakter, bortset fra bygge- og anlægskontrakter og
vareindkøbskontrakter, som vedrører tjenesteydelser nævnt i bilag II / XVII. Det er som nævnt slået
igennem i definitionen, at tjenesteydelser hidtil kun har været negativt defineret som en restgruppe af
ydelser. Den nye bestemmelse kombinerer dette med en positiv definition gående ud på, at
tjenesteydelserne tilmed skal være nævnt i bilaget. Der er i bilaget taget højde for dette i kategori 27
”andre tjenesteydelser”, som er en opsamlingskategori. Se nærmere om de enkelte kategorier af
tjenesteydelser i kapitel 5.
En kontrakt, der både omfatter varer og tjenesteydelser, betragtes samlet set som en
tjenesteydelseskontrakt, når værdien af tjenesteydelserne er højere end værdien af varerne. Det er da
den samlede værdi af varer og tjenester, der indgår i beregningen af, om kontraktværdien overstiger
tærskelværdien. Dette gælder også, selv om selv om tjenestedelen ikke isoleret overstiger tærsklen.
Forsyningsvirksomhedsdirektivet tager i beregningsreglerne udtrykkeligt stilling til, hvordan en aftale, der
indeholder både vareleverancer og tjenesteydelser, håndteres. Her siges det i art. 17, stk. 8, at den
samlede værdi af kontrakten beregnes på grundlag af tjenesteydelsernes og varernes samlede værdi.
Heri indgår også montering og installation.
En tjenesteydelseskontrakt, som accessorisk omfatter bygge- og anlægsarbejder, betragtes
samlet set som en tjenesteydelseskontrakt. Dette er tidligere kommet til udtryk i EF-Domstolens praksis i
sag 331/92 (Gestion Hotelera)
Omfatter en kontrakt om tjenesteydelser både bilag A og bilag B ydelser, behandles hele kontrakten
som en bilag A ydelse, hvis værdien af bilag A-ydelsen overstiger værdien af bilag B-ydelsen, jf.
udbudsdirektivets art. 22 og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 33. I modsat fald behandles
kontrakten som en bilag B ydelse.
Det er det den samlede kontraktværdi, der skal anvendes. Der kan derfor indtræde udbudspligt, selv om
bilag A ydelsen ikke isoleret overstiger tærskelværdien.
50