PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 3.3 Rammeaftaler
3.3 Rammeaftaler
Ved rammeaftaler forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere
virksomheder med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især
med hensyn til pris og i givet fald påtænkt mængde.
· Adgangen til at udbyde gennem rammeaftaler må ikke misbruges til at begrænse konkurrencen. Meget bredt og
åbent formulerede beskrivelser i udbudsannoncer af den leverance, der efterspørges, f.eks. af typen 'alle
rådgivningsopgaver for ordregiver i de næste 5 år' vil således ikke være tilladt.
· Det må antages, at den transparens, der er et væsentligt formål med EUs udbudsdirektiver, indebærer, at der må
kræves et vist minimum af præcision ved beskrivelsen i en udbudsannonce af den leverance, der ønskes/de opgaver,
der ønskes udført.
TYD, BAD, VIKD
De tre direktiver om offentlige kontrakter indeholder ingen udtrykkelige bestemmelser om, at en ordregivende
myndighed – efter udbud – kan indgå 'rammeaftaler' med den virkning, at der derefter – uden særskilt udbud – kan
indgås aftaler om konkrete leverancer, der falder inden for rammen.
· Direktiverne har imidlertid bestemmelser om optionsret, der har en vis lighed med rammeaftaler.
· EF-Domstolen har i sag C-79/94 (Kommissionen mod Grækenland) afgjort, at en rammeaftale, som en græsk
myndighed havde indgået om eksklusive leverancer (af gazebind o.l.) på vilkår fastsat i aftalen for en periode på 3 år
med mulighed for forlængelse i 2 år, skaber en enhed af de forskellige konkrete indkøb, den dækker, og derfor skal
udbydes efter Vareindkøbsdirektivet, hvis den samlede værdi af aftalen overstiger direktivets tærskelværdi (selv om
værdien af de enkelte leverancer, som aftalen dækker, er mindre end tærskelværdien).
· Dommen slår fast, at en sådan konstruktion er at betragte som en 'normal' gensidigt bebyrdende offentlig
indkøbsaftale.
FSVD
Forsyningsvirksomhedsdirektivet giver i artikel 5 en udtrykkelig hjemmel til at anvende en sådan praksis.
· Ved en 'rammeaftale' forstås ifølge direktivets artikel 1, nr. 5 en aftale mellem en ordregiver og én eller flere
leverandører/entreprenører, som har til formål at fastlægge betingelserne for kontrakter, der indgås i løbet af en
given periode.
· Det drejer sig navnlig om kontraktbetingelser vedrørende priser og eventuelt planlagte mængder.
· Det følger af direktivets artikel 5, stk. 2, jf. artikel 20, stk. 2, litra i, at en ordregiver, der udbyder en rammeaftale
efter direktivets bestemmelser, kan indgå aftaler om konkrete leverancer, der er omfattet af den udbudte rammeaftale,
uden særskilt (nyt) udbud.
· Klagenævnet har i kendelse af 2 juli 1998 (Københavns Lufthavne) taget stilling til, om et indkøb var dækket af en
rammeaftale, der var indgået efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Efter Lufthavnens rammeaftaler var leverandørernes erstatningsansvar begrænset og der gjaldt alene et prorata
ansvar. I delaftalerne, som blev indgået under rammeaftalerne, var ansvaret ubegrænset og der gjaldt et
solidarisk ansvar. Nævnet fandt, at der var tale om så væsentlige ændringer i forhold til rammeaftalerne, at
delaftalerne ikke kunne indgås på grundlag af rammeaftalerne.
I kendelsen tog Klagenævnet ex officio stilling til spørgsmålet om parallelle aftaler.
Page 1 of 2
I sagen var der indgået rammeaftaler med alle 15 virksomheder, som var blevet prækvalificerede.
Nævnet anførte, at der var usikkerhed om reglerne efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der i artikel 1,
nr. 5 talte om 'en eller flere leverandører...', men nævnet fandt, at i den konkrete sag var der handlet i
strid med direktivet ved at indklagede havde indgået rammeaftale med 15 ingeniørfirmaer om samme
tjenesteydelse.
Klagenævnets vurdering kan formentlig ses i lyset af, at direktivet ikke – i modsætning til de kommende regler
– har regler om et efterfølgende miniudbud om de konkrete kontrakter.
http://127.0.0.1:800/Default/https@www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/aftalebegrebet/...
14/03/2005