25.07.2013 Views

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Konkurrencestyrelsen - 3.3 Rammeaftaler

3.3 Rammeaftaler

Ved rammeaftaler forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere

virksomheder med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især

med hensyn til pris og i givet fald påtænkt mængde.

· Adgangen til at udbyde gennem rammeaftaler må ikke misbruges til at begrænse konkurrencen. Meget bredt og

åbent formulerede beskrivelser i udbudsannoncer af den leverance, der efterspørges, f.eks. af typen 'alle

rådgivningsopgaver for ordregiver i de næste 5 år' vil således ikke være tilladt.

· Det må antages, at den transparens, der er et væsentligt formål med EUs udbudsdirektiver, indebærer, at der må

kræves et vist minimum af præcision ved beskrivelsen i en udbudsannonce af den leverance, der ønskes/de opgaver,

der ønskes udført.

TYD, BAD, VIKD

De tre direktiver om offentlige kontrakter indeholder ingen udtrykkelige bestemmelser om, at en ordregivende

myndighed – efter udbud – kan indgå 'rammeaftaler' med den virkning, at der derefter – uden særskilt udbud – kan

indgås aftaler om konkrete leverancer, der falder inden for rammen.

· Direktiverne har imidlertid bestemmelser om optionsret, der har en vis lighed med rammeaftaler.

· EF-Domstolen har i sag C-79/94 (Kommissionen mod Grækenland) afgjort, at en rammeaftale, som en græsk

myndighed havde indgået om eksklusive leverancer (af gazebind o.l.) på vilkår fastsat i aftalen for en periode på 3 år

med mulighed for forlængelse i 2 år, skaber en enhed af de forskellige konkrete indkøb, den dækker, og derfor skal

udbydes efter Vareindkøbsdirektivet, hvis den samlede værdi af aftalen overstiger direktivets tærskelværdi (selv om

værdien af de enkelte leverancer, som aftalen dækker, er mindre end tærskelværdien).

· Dommen slår fast, at en sådan konstruktion er at betragte som en 'normal' gensidigt bebyrdende offentlig

indkøbsaftale.

FSVD

Forsyningsvirksomhedsdirektivet giver i artikel 5 en udtrykkelig hjemmel til at anvende en sådan praksis.

· Ved en 'rammeaftale' forstås ifølge direktivets artikel 1, nr. 5 en aftale mellem en ordregiver og én eller flere

leverandører/entreprenører, som har til formål at fastlægge betingelserne for kontrakter, der indgås i løbet af en

given periode.

· Det drejer sig navnlig om kontraktbetingelser vedrørende priser og eventuelt planlagte mængder.

· Det følger af direktivets artikel 5, stk. 2, jf. artikel 20, stk. 2, litra i, at en ordregiver, der udbyder en rammeaftale

efter direktivets bestemmelser, kan indgå aftaler om konkrete leverancer, der er omfattet af den udbudte rammeaftale,

uden særskilt (nyt) udbud.

· Klagenævnet har i kendelse af 2 juli 1998 (Københavns Lufthavne) taget stilling til, om et indkøb var dækket af en

rammeaftale, der var indgået efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Efter Lufthavnens rammeaftaler var leverandørernes erstatningsansvar begrænset og der gjaldt alene et prorata

ansvar. I delaftalerne, som blev indgået under rammeaftalerne, var ansvaret ubegrænset og der gjaldt et

solidarisk ansvar. Nævnet fandt, at der var tale om så væsentlige ændringer i forhold til rammeaftalerne, at

delaftalerne ikke kunne indgås på grundlag af rammeaftalerne.

I kendelsen tog Klagenævnet ex officio stilling til spørgsmålet om parallelle aftaler.

Page 1 of 2

I sagen var der indgået rammeaftaler med alle 15 virksomheder, som var blevet prækvalificerede.

Nævnet anførte, at der var usikkerhed om reglerne efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der i artikel 1,

nr. 5 talte om 'en eller flere leverandører...', men nævnet fandt, at i den konkrete sag var der handlet i

strid med direktivet ved at indklagede havde indgået rammeaftale med 15 ingeniørfirmaer om samme

tjenesteydelse.

Klagenævnets vurdering kan formentlig ses i lyset af, at direktivet ikke – i modsætning til de kommende regler

– har regler om et efterfølgende miniudbud om de konkrete kontrakter.

http://127.0.0.1:800/Default/https@www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/aftalebegrebet/...

14/03/2005

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!