PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Udbudsmaterialets beskaffenhed https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/065/?print=1
afholder sig fra at rådgive ordregiver i det forudgående arbejde.
Udelukkelse vil derimod være velbegrundet, hvis tilbudsgiveren har været med til at opstille konkurrencebetingelser og
udarbejde kontraktvilkår. Eller endnu mere indlysende, hvis en tilbudsgiver bidrager til bedømmelsen af de indkomne tilbud,
herunder sit eget. Eller hvis en leverandør, som har været med til at udarbejde et udbudsprojekt, udnytter sin indflydelse på
en sådan måde, at ydelsesbeskrivelserne i særlig grad tilgodeser "produktionsapparatet" i hans egen virksomhed.
Eventuel udelukkelse bør derfor afhænge af en vurdering af flere faktorer. Nedenstående liste er et forsøg på at opstille nogle
retningslinjer for, hvilke faktorer der bør indgå i en vurdering af, hvorvidt en virksomhed er inhabil.
Hvilket omfang har rådgivningen haft?
Er oplysningerne stillet til rådighed for alle tilbudsgivere?
Har rådgiver medvirket i forhold, der indgår i tildelingskriterierne?
Har samarbejdet mellem rådgiver og udbyder resulteret i tekniske specifikationer, der er skræddersyet til rådgiverens
egne produkter?
Har rådgiver i øvrigt skaffet sig en utilbørlig konkurrencefordel?
Der foregår som tidligere nævnt i øjeblikket en tilpasningsproces af EUs udbudsdirektiver til WTO-aftalen, som trådte i kraft i
januar 1996. I denne tilpasning er et af de meget omdiskuterede emner netop spørgsmålet om den tekniske dialog - hvorvidt
en virksomhed må deltage i det forberedende arbejde - mellem ordregiver og tilbudsgiver. Det er derfor relevant i
nedenstående afsnit at se nærmere på indholdet af WTO-aftalen.
6.5 WTO-aftalen
Baggrunden for ændringsforslagene er den nye World Trade Organisation-aftale om offentlige indkøb, der trådte i kraft i
januar 1996. I forhold til de tidligere GATT aftaler repræsenterer den nye aftale en væsentlig udvidelse, idet den også
omfatter offentlige kontrakter om udførelse af bygge- og anlægsarbejde og tjenesteydelser. Den nye aftale er endvidere ikke
begrænset til kun at omfatte statslige kontraktindgåelser, men omfatter tillige lokale og regionale myndigheders kontrakter.
Desuden omfatter den nye aftale i et vist omfang statslige forsyningsvirksomheders kontrakter. Det gælder således vand- og
elforsyning, transportterminaler og bytransport. Telekommunikationssektoren er indtil videre ikke omfattet af WTO-aftalen.
Ændringsforslagene tilsigter dels at tilpasse EUs direktiver til WTO-aftalen, dels at undgå forskelsbehandling, således at
virksomheder fra tredjelande, som deltager i WTO-aftalen, ikke gives en gunstigere adgang til markedet for offentlige indkøb i
EU end virksomheder fra EU.
Rådet har i december 1996 vedtaget en fællesholdning til Kommissionens to forslag - et forslag, der tilpasser direktiverne om
tjenesteydelser, varer og bygge- og anlæg, og et forslag, der tilpasser forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Retsgrundlaget for forslagene er Traktatens art. 57, stk. 2, 66 og 100A. Direktiverne vedtages derfor i Rådet med kvalificeret
flertal. Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure som fastlagt med artikel 189B i
Maastricht-traktaten.
6.6 WTO-aftalen og den tekniske dialog
En af de vigtige ændringer i det nye forslag er tilpasning af EU-lovgivningen til WTO-aftalen på området for den tekniske
dialog. WTO-aftalens tekst er af Rådet foreslået indskrevet i alle direktivernes betragtninger med følgende ordlyd:
...ordregivende myndigheder må ikke på en måde, der kan udelukke konkurrence søge eller modtage rådgivning, der kan
benyttes til at udarbejde specifikationer til en bestemt udbudsforretning, fra en virksomhed, der kan have en kommerciel
interesse ...
Europa-Parlamentet har imidlertid indtaget det standpunkt, at en mere fleksibel holdning er nødvendig ud fra en betragtning
om, at anvendelsen af denne regel fuldstændig vil kunne forhindre enhver seriøs teknisk dialog mellem ordregivere og
leverandører. Især på specialmarkederne er det sandsynligt, at de leverandører, som er i stand til at bidrage til formuleringen
af en specifikation, også har en forretningsmæssig interesse i et efterfølgende bud. Dette kan have den uønskede effekt enten
at reducere konkurrencen eller at udelukke nogle potentielle leverandører. Eller det kan medføre en modvilje imod at
diskutere tekniske spørgsmål i specifikationsfasen.
Europa-Parlamentet vurderer også ændringsforslaget som unødvendigt, da alle direktiverne indeholder en artikel med
følgende ordlyd:
de ordregivende myndigheder påser, at de enkelte virksomheder/entreprenører ikke udsættes for forskelsbehandling.
Europa-Parlamentet har derfor valgt at stille et ændringsforslag om, at ovennævnte betragtning bortfalder og at følgende
indføres:
Ordregivende myndigheder kan søge eller modtage rådgivning, der kan benyttes til udarbejdelse af specifikationer til en
bestemt udbudsforretning, forudsat at en sådan rådgivning ikke har til virkning, at konkurrence udelukkes.
Europa-Parlamentet har således indtaget en betydelig mere fleksibel holdning i forhold til Rådets oprindelige forslag. Den
endelige afgørelse vil sandsynligvis først foreligge i begyndelsen af 1998.
6.7 Aftalebekendtgørelsen
Almindelig god forretningsskik bør være, at når en virksomhed har afgivet et tilbud, vil den hurtigt bliver informeret om,
hvorvidt den har vundet/tabt og til hvilken pris udbyderen har accepteret varen/tjenesteydelsen.
Ifølge EUs udbudsregler er ordregiver da også forpligtet til at publicere en aftalebekendtgørelse i EF-Tidende. En
aftalebekendtgørelse er enkel og skal indeholde oplysninger om:
1. Den udbydende myndighed
2. Udbudsformen
3.
Datoen for aftalens indgåelse
3 of 5 14/03/2005 17:22