PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
forhandlingerne omfatter alle tilbudsgivere fra den tidligere budrunde.[92] Ordregiveren kan dog
herved se bort fra tilbudsgivere, der ikke har levet op til en vis nærmere angivet standard.
Som bestemmelsen er formuleret, kan prækvalificerede, der ikke har afgivet bud, næppe indkaldes til forhandlingerne.
Begrundelsen synes at være, at der for disse ikke er tilvejebragt et detaljeret forhandlingsgrundlag i form af et egentligt bud,
og at der derfor er risiko for væsentlige ændringer i udbudsgrundlaget. [93]
Tjenesteydelsesdirektivet og Bygge- og Anlægsdirektivet giver endvidere adgang til at benytte udbud
efter forhandling med udbudsbekendtgørelse i tilfælde, hvor leverancens art eller de hermed forbundne
risici ikke muliggør en forudgående samlet prisfastsættelse. Bestemmelsen tænkes først og fremmest
anvendt på den situation, hvor de bydende må indbygge forbehold i prisfastsættelsen, som gør det
umuligt at foretage en direkte prissammenligning. Kommissionen nævner som eksempel
reparationsydelser, hvor omfanget af det nødvendige arbejde først viser sig, når arbejdet er påbegyndt.
Tjenesteydelsesdirektivet indeholder en bestemmelse, hvorefter udbud efter forhandling med
udbudsbekendtgørelse kan anvendes, når kontraktvilkårene ikke kan specificeres nøjagtigt. Der
tænkes herved på, at ordren omfatter tjenesteydelser, der er af en sådan art, at kontraktvilkårene ikke
kan specificeres tilstrækkeligt nøjagtigt til, at ordren kan tildeles ved at vælge det bedste bud i henhold
til offentligt eller begrænset udbud. Som eksempler nævner direktivet intellektuelle tjenesteydelser
(generelt) eller forsikrings-, bank- og investeringstjenesteydelser, der falder ind under kategori 6 i
direktivets bilag I A.
Endelig tillader Bygge- og Anlægsdirektivet udbudsformen anvendt på arbejde, der udelukkende udføres med henblik på
forsøg, forskning eller videreudvikling, og som ikke skal sikre rentabiliteten af forsknings- og udviklingsomkostningerne eller
dækning af disse. Vareindkøbsdirektivet tillader, at leverancer med et forsknings- og udviklingsformål forhandles uden
udbudsbekendtgørelse [94]
Ved bygge- og anlægsarbejder i Danmark omfattet af licitationsloven kan man dog ifølge Bolig- og
Byministeriets bekendtgørelser til implementering af hhv. Bygge- og Anlægsdirektivet og
Forsyningsvirksomhedsdirektivet [95] ikke anvende udbud efter forhandling. Det skyldes
licitationslovens forbud mod at indhente mere end to underhåndsbud, hvilket strider mod den
udtrykkelige regel i Bygge- og Anlægsdirektivet om, at der som minimum skal indbydes tre til
forhandlinger.
Der er dog ikke fuldstændigt sammenfald mellem underhåndsbud og udbud efter forhandling. EU-proceduren forudsætter, at
ordregiveren spiller en aktiv rolle i forbindelse med udformningen af kontraktvilkårerne, og at ordregiver respekterer visse
grundlæggende principper om at foretage en reel sammenligning af indkomne tilbud og disses respektive fordele og i den
forbindelse indrømmer tilbudsgiverne ligebehandling.
6.2.4 Udbud efter forhandling uden udbudsbekendtgørelse [96]
Med denne udbudsform er man endnu længere væk fra gennemsigtighedsprincippet, idet der her ikke
(forud for kontraheringen) indrykkes en udbudsbekendtgørelse i EF-Tidende. Modsat hvad der gælder
ved udbud efter forhandling med en udbudsbekendtgørelse er der her heller ikke krav om, at man skal
give et vist mindsteantal leverandører mulighed for at give bud. Man kan her gå direkte i forhandling
med en enkelt leverandør.
De tre direktiver beskriver på ensartet måde fire situationer, hvor denne udbudsform kan finde
anvendelse:
6.2.4.1 Manglende bud
Udbudsformen kan anvendes, hvis der ved et forudgående begrænset eller offentligt udbud ikke
afgives bud eller ikke afgives egnede bud.
Det er en forudsætning, at de oprindelige kontraktvilkår ikke ændres væsentligt, jf. ovenfor punkt
47 of 371 06-10-01 17:48