PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Klagenævnets kendelse af 24. oktober 2001 (Vestsjællands Amt) drejede sig ligeledes om en
henvendelse om tydeliggørelse af tilbudet.
• Klagenævnet udtalte her, at et tilbud i henhold til et EU-udbud principielt skal vurderes på
grundlag af sit indhold, og udbyderen må kun i begrænset omfang og kun på ikke
grundlæggende punkter spørge en tilbudsgiver om, hvordan tilbudet skal forstås.
I kendelse af 14. oktober 2002 (Udenrigsministeriet) fandt nævnet det ikke kritisabelt, at
ordregiveren havde haft møde med hver af tilbudsgiverne for at sikre, at de havde forstået
opgaven, og derudover havde haft en enkelt telefonsamtale med en tilbudsgiver om forståelsen af en
detalje i tilbudet.
Klagenævnets kendelse af 8. oktober 1997 (Københavns Børnehave-seminarium) drejede sig om et
udbud, hvor ordregiver i udbudsbetingelserne havde indsat en honorarbestemmelse, som skulle
udfyldes af tilbudsgiverne. Da ordregiver efter tilbudsfristen blev gjort opmærksom på, at
bestemmelsen kunne give anledning til misforståelser, bad man tilbudsgiverne om at udfylde
bestemmelsen på ny.
• I forbindelse hermed ændrede to af tilbudsgiverne på honorarsatserne i forhold til det tidligere
tilbud.
• Klagenævnet udtalte herom, at enhver henvendelse fra en udbyder til tilbudsgivere om priser
indebærer en risiko for, at tilbudsgiver benytter den mulighed, som forespørgslen giver, for ved
besvarelsen af forespørgslen at sænke prisen. En sådan henvendelse indebærer således en risiko
for tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, også selv om der er rettet enslydende
henvendelse til samtlige tilbudsgivere.
• Henvendelse til tilbudsgiverne om priser kunne kun ske, når det efter vurdering af samtlige bud
var åbenbart, at der i et eller flere bud var sket en fejl, og det var ikke tilfældet i sagen.
o I sagen overskred samtlige tilbud den i udbudsbetingelserne angivne økonomiske ramme.
Nævnet lagde vægt på, at beskæringen kunne ske på ensartet måde i forhold til alle
indkomne forslag, så forslagene fik det samme grundlag at konkurrere på.
EF-Domstolen har i en dom af 8. maj 1996 (Adia Interim mod Kommissionen, T-19/95) udtalt, at
ordregiver ikke har en pligt til at tage kontakt med en tilbudsgiver, hvis tilbud indeholder en
gennemgående regnefejl, der dog ikke kan betegnes som særlig åbenbar, og hvis nærmere karakter
eller årsag ikke har kunnet fastlægges.
Det er ikke nødvendigvis i strid med ligebehandlingsprincippet at tage hensyn til et tilbud, der indeholder
statsstøtte.
EF-Domstolen har i dom af 7. december 2000 (ARGE) udtalt, at det ikke er en tilsidesættelse af
udbudsdirektiverne eller EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed (art. 12 eller 49), at
organer, som modtager statsstøtte, får adgang til at deltage i en udbudsprocedure vedrørende en
offentlig kontrakt. Spørgsmålet er yderligere behandlet i kapitel 12.3 (link)om statsstøtte og
unormalt lave bud.
Et særligt problem opstår, når ordregiveren ved afslutningen på udbudsproceduren ensidigt favoriserer
en eller flere tilbudsgivere ved direkte at ændre i tildelingskriterierne, fx ved at tilrettelægge vægtningen
af tilbudene på en måde, der udelukker en objektiv bedømmelse af samtlige tilbud.
Anvendelsen af tildelingskriterierne er beskrevet i kapitel 11 (link til sidste afsnit)
I kendelse af 29. oktober 1997 (EAR mod Rødding kommune) tog nævnet stilling til det forhold, at en
kommunalbestyrelse ved den endelige ordretildeling ændrer en indstilling fra teknisk udvalg og
økonomiudvalg. Der var angivet fem tildelingskriterier, som var nævnt i uprioriteret rækkefølge og
som skulle vægtes ligeværdigt.
• Kommunen gjorde gældende, at man befandt sig inden for kommunens frie skøn. Men nævnet
hæftede sig ved, at afgørelserne fra de to udvalg var blevet ændret 'uden at der for Klagenævnet
er påvist saglig grund hertil'. Klageren var en ikke-lokal virksomhed, medens den valgte partner
var en lokal virksomhed.
En uklar model for evaluering af tilbudene kan være en overtrædelse af udbudsreglerne.
25