PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Vil du vide mere om adgangen til at inddrage miljøhensyn i udbudsmaterialet, kan du læse nærmere i
Konkurrencestyrelsens vejledning fra 2002 om offentlige grønne indkøb. Vejledningen findes her.
Endvidere har Kommissionen i 2004 udgivet vejledningen
"Buying green".
• Ordregiver kan fx også lade sociale hensyn afspejle sig i underkriterierne. I direktivet nævnes som
eksempel behov hos særligt ugunstigt stillede befolkningsgrupper, som skal modtage eller bruge det
pågældende bygge- og anlægsarbejde, den pågældende tjenesteydelse eller vare.
Konkurrencestyrelsen udsendte i 2004 en vejledning om adgangen til at tage sociale hensyn ved
offentlige indkøb, der kan findes her. Denne vejledning tager blandt andet udgangspunkt i
Kommissionens ovennævnte fortolkningsmeddelelse, KOM(2001)566 fra oktober 2001.
Sondringen mellem underkriterier og kontraktvilkår
Kontraktvilkår er de minimumskrav, som alle tilbudsgivere skal opfylde for at komme i betragtning,
hvorimod tildelingskriterier er de parametre, som tilbudsgiverne konkurrerer på.
Et eksempel på et kontraktvilkår kan fx være, at ordregiver kræver, at leverandøren skal levere
reservedele inden for et bestemt tidsrum, fx syv dage.
Kontraktvilkåret vil enten være opfyldt eller ej, og tilbudet skal ikke bedømmes eller vurderes yderligere i
forhold til dette krav.
Anvendes leveringstid på reservedele derimod som underkriterium, er det et konkurrenceparameter.
Tilbudsgivere skal således konkurrere om at tilbyde den bedste leveringstid, og ordregiver skal vurdere
tilbudene i overensstemmelse med vægtningen af det pågældende underkriterium.
I praksis vil problemstillingen typisk være relevant i forbindelse med miljøhensyn og sociale hensyn. Se
nærmere herom ovenfor.
Vægtning af underkriterier
Ordregiver skal i udbudsbetingelserne anføre, hvordan de valgte underkriterier relativt vil blive vægtet
med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, jf. udbudsdirektivets art.
53, stk. 2.
Hvor det ikke er muligt at vægte underkriterierne i forvejen, skal ordregiver angive kriterierne i
prioriteret rækkefølge med det vigtigste først. Der er her tale om en undtagelsesbestemmelse.
Prioritering uden vægtning kan således kun ske i særlige tilfælde, især på grund af kontraktens
kompleksitet, og ordregiver skal kunne påvise, at det ikke er muligt at vægte underkriterierne.
Vægtningen er med til at sikre ligebehandlingen af tilbudsgivere og gør tildelingen mere gennemsigtig.
• Dette er en ændring i forhold til de tidligere udbudsdirektiver, hvor ordregivere ikke skulle vægte
underkriterierne. De skulle alene anføre underkriterierne i prioriteret rækkefølge, med mindre dette
ikke var muligt, jf. TYD art. 36, stk. 2, BAD art. 30, stk. 2, VIKD art. 26, stk. 2, og FSVD art. 34, stk.
2.
o Nu forudsætter direktivet, at det altid er muligt at prioritere underkriterierne.
Når underkriterierne er prioriterede, må rækkefølgen ikke efterfølgende ændres.
Vægtningen af underkriterierne kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende
maksimalt udsving.
I sag C-31/87 (Beentjes) accepterede EF-Domstolen, at en betingelse om beskæftigelse af
langtidsledige er forenelig med det tidligere BAD, når det ikke medfører en direkte eller indirekte
forskelsbehandling af bydende fra andre fællesskabslande.
167