PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 1.1.2 Ligebehandling ved udformningen af ud... https://www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/vigtigste_principper/ligebeh...
1.1.2 Ligebehandling ved udformningen af udbudsgrundlaget
Allerede i de indledende faser, hvor opgaven beskrives og udbudsbetingelserne lægges til rette, må en ordregiver være
opmærksom på, at han kan risikere at give fordele til nogle potentielle tilbudsgivere på bekostning af andre.
Forskelsbehandling kan ske ved, at ordregiveren ved udarbejdelsen af kravspecifikationen til det forestående indkøb beskriver
det ønskede produkt gennem bestemte produktionsmetoder, standarder, varemærker eller patenter, som kun en enkelt
leverandør kan leve op til.
Eller ved at en potentiel tilbudsgiver i øvrigt får lejlighed til at sætte sit præg på kravspecifikationen og
udbudsbetingelser i øvrigt på en måde, der stiller denne tilbudsgiver bedre end konkurrenterne.
Objektiv beskrivelse af kontraktens genstand og af krav vedrørende udførelsen af opgaven
I udgangspunktet er ordregiveren frit stillet til fastlægge kontraktens genstand. Det gælder i hvert fald, når det drejer sig om
ordregiverens rent forretningsmæssige behov. Men for at sikre ligebehandling af alle potentielle tilbudsgivere er beskrivelsen
af disse forretningsmæssige behov underkastet reglerne om tekniske specifikationer.
Direktiverne stiller krav om henvisning til tekniske specifikationer for at sikre, at opgaven beskrives så objektivt som
muligt.
Alle fire direktiver har en bestemmelse, fx TYD art. 14, stk. 6 , der som udgangspunkt forbyder, at ordregiver i
udbudsbetingelserne nævner varer af et bestemt fabrikat eller hidrørende fra en bestemt leverandør eller varer, der er
fremstillet efter en bestemt proces, og som derved begunstiger eller udelukker bestemte leverandører.
Sådanne specifikationer kan dog tillades, såfremt kontraktens genstand gør det berettiget.
Men selv i den situation, hvor det kan være nødvendigt at angive oprindelsen til den påtænkte leverance, må
ordregiveren dog tilføje et 'eller lignende', for at holde muligheden for konkurrence åben.
I sagen Danske Vognmænd mod Stevns kommune har Klagenævnet ved kendelse af 16. oktober 1996
afgjort, at en ordregiver kun i undtagelsestilfælde kan klare sig med at benytte metoden med at angive
en bestemt oprindelse og dertil føje 'eller lignende'.
Sagen drejede sig om udbud af affaldsindsamling, hvor en kommune i udbudsmaterialet havde
angivet, at leverandøren skulle anvende en kærre tilhørende et navngivet stativ-system 'eller
lignende, som fuldt ud lever op til samme ergonomiske standard og som kan anvendes uden at
beskadige stativerne'. Stativ-systemet havde kommunen allerede indkøbt året før efter et
offentligt udbud.
Klagenævnet udtalte, at den valgte fremgangsmåde kun kunne anvendes, når der 'ikke er
mulighed for at beskrive tjenesteydelsen ved hjælp af andre specifikationer, der er tilstrækkeligt
nøjagtige og forståelige for alle implicerede parter'. Kommunen havde imidlertid i det aktuelle
tilfælde haft mulighed for at beskrive de ønskede krav uden at henvise til en kærre tilhørende
det navngivne system.
< UL>
EF-Domstolen har i sagen C-359/93, anlagt af Kommissionen mod Holland, afgjort, at en myndighed ved
indkøb af en meteorologisk station efter Vareindkøbsdirektivet ikke i udbudsbetingelserne måtte angive, at det
ønskede operativsystem skulle være af mærket UNIX.
Her gik EF-Domstolen dog ikke længere end til at påstå, at der efter angivelsen af UNIX skulle have
været tilføjet 'eller dermed ligestillet'.
Domstolen henviste herved både til Vareindkøbsdirektivet og til Traktat-bestemmelserne om
vares fri bevægelighed.
Det var i sagen ubestridt, at UNIX-systemet ikke repræsenterer en teknisk forskrift, men angiver
det varemærke, hvormed en bestemt vare er udstyret.
I en indledende fase havde den hollandske regering gjort gældende, at der var tale om
en teknisk forskrift inden for sektoren for datateknologi, der var almindelig anerkendt af
de erhvervsdrivende, og at tilføjelsen 'eller dermed ligestillet' derfor var overflødig.
I sagen C-243/89 om Storebæltsbroen, anlagt af Kommissionen mod Danmark, havde den danske regering
(allerede inden sagsanlægget) erkendt, at en klausul i udbudsbetingelserne om, at afgivelse af bud skulle ske
på grundlag af en betingelse om, at der i størst muligt omfang skulle anvendes danske materialer og
forbrugsgods, dansk arbejdskraft og materiel var i strid med fællesskabsretten.
Domstolen fastslog, at klausulen kunne påvirke sammensætningen af de enkelte konsortier såvel som
indholdet af de tilbud, de fem prækvalificerede konsortier afgav.
Om muligheden for at angive et bestemt fabrikat el. lign. ved udbud, hvor udbudsprocedurerne ikke skal følges, fx fordi
kontraktværdien er under tærskelværdien, se EF-Domstolens afgørelse i Mousten Vestergaard-sagen.
Domstolens afgørelse bygger, som nævnt i indledningen til dette kapitel, ikke på direktivbestemmelser, men på
EF-Traktatens almindelige regler.
EF-Domstolen udtalte, at Traktatens artikel 30 (nu artikel 28 EF) er til hinder for, at en ordregivende
myndighed vedrørende et byggeri, der ikke overskrider Bygge- og anlægsdirektivets tærskelværdi, indsætter
en bestemmelse om, at der skal anvendes et bestemt fabrikat, såfremt denne bestemmelse ikke ledsages af
bemærkningen 'eller dermed ligestillet'.
1 of 2 14/03/2005 12:13