PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

I det følgende beskrives en række sager fra Klagenævnet. Konkurrencestyrelsens praksis i sager om
rådgiverhabilitet er beskrevet i en artikel i Konkurrencenyt, der findes her.
Klagenævnet udtalte i kendelse af 23. august 1995 i en sag om indretning af et kommunebibliotek i
Holbæk, at det ikke er udelukket at antage bud fra en bydende, der har ydet bistand ved
udformningen af et offentligt bud.
• Det er dog en betingelse, at der ikke herved sker brud på ligebehandlingsprincippet.
• Det påhviler udbyder at sandsynliggøre, at et omfattende samarbejde mellem udbyder og
leverandør forud for udbudet – og resultatet af dette samarbejde – ikke har forrykket
leverandørens konkurrencemæssige stilling i forhold til de øvrige bydende.
I kendelse af 13. juni 1996 har Klagenævnet bekræftet, at teknisk dialog, der ikke virker
konkurrenceforvridende, ikke er forbudt. Et ingeniørfirma havde gennemført nogle miljøundersøgelser
for Roskilde kommune på en forurenet grund. Kommunen udbød efterfølgende en rådgivningsydelse
vedr. projektering på en nabogrund og afviste at prækvalificere ingeniørfirmaet.
• Klagenævnet fandt, at firmaets undersøgelse ikke var blevet foretaget med henblik på det
aktuelle udbud, at firmaet ikke havde deltaget i fastlæggelsen af den udbudte ydelse, og at
de oplysninger, som firmaet havde fået kendskab til – eller direkte selv tilvejebragt – var
indeholdt i rapporter, som selv var en del af udbudsmaterialet og dermed tilgængeligt for alle
tilbudsgivere.
• Nævnet gav klager medhold i, at kommunen ikke kunne afvise at prækvalificere klageren med
den givne begrundelse.
I Klagenævnets kendelse af 18. november 1996 (Ørestadsselskabet) om rådgivningstjenester udført
i forbindelse med Københavns 'Minimetro' accepterede Klagenævnet, at en virksomhed er rådgiver
både for en tilbudsgiver og for ordregiver (bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af
udbudsmateriale).
• Klagenævnet fandt – 'efter en samlet vurdering' af rådgiverens opgaver for tilbudsgiver og
udbyder – ikke, at rådgiverens særlige kendskab til udbyderens synspunkter og overvejelser
havde udelukket konkurrencen.
• I forhold til en anden rådgiver, der ligeledes havde medvirket ved udarbejdelsen af
udbudsmaterialet, lagde Klagenævnet i den samme sag vægt på, at ordregivers ønsker med
hensyn til design var kommet klart til udtryk i udbudsmaterialet (og derfor tilgængeligt for alle
tilbudsgivere).
Da Klagenævnets kendelse blev anket, udtalte Østre Landsret (sag 3. afd. B-104-97,
Klagenævnets resume af afgørelsen) den 16. september 2002, at ligebehandlingsprincippet var
tilsidesat ved, at et ingeniørfirma, der havde været rådgiver for en tilbudsgiver, havde deltaget i
evalueringen af tilbudene.
• Det var dog ikke i sig selv en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, at udbyder og en
tilbudsgiver havde benyttet de samme rådgivningsfirmaer.
• Landsretten henviste til, at arkitektfirmaet i en periode havde fungeret som intern rådgiver for
udbyderen i arkitektoniske spørgsmål ved siden af udbyderens egentlige arkitektrådgiver, men at
arkitektfirmaet ikke havde deltaget i udarbejdelsen af tildelingskriterier.
• Landsretten henviste videre til, at arkitektfirmaet i en periode havde bistået den omtalte
tilbudsgiver med udarbejdelse af tilbudsmateriale og var indgået i en rådgivningsgruppe for denne
tilbudsgiver. Derimod havde arkitektfirmaet ikke deltaget i tilbudsgiverens strategiplanlægning
eller haft kendskab til tilbudsgiverens tilbudssummer og tilbudskonditioner. På baggrund af
sagens oplysninger fandt landsretten ikke holdepunkter for at antage, at den omhandlede
tilbudsgiver gennem sit samarbejde med arkitektfirmaet havde fået fordele i forhold til de øvrige
tilbudsgivere.
17