PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Der skal dog ikke henvises til ovenstående europæiske standarder, funktionsdygtighed eller funktionelle
krav, hvis andet er fastsat i bindende danske tekniske regler, der er forenelige med
fællesskabsretten.
Hvis ordregiver angiver de tekniske specifikationer ved hjælp af standarder, skal han henvise til den
standard, der har den højeste prioritet på denne liste, jf. art. 23, stk. 3, litra a:
• nationale standarder til gennemførelse af europæiske standarder,
• europæiske tekniske godkendelser,
• fælles tekniske specifikationer,
• internationale standarder,
• andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer,
• nationale standarder,
• nationale tekniske godkendelser, eller
• nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse
af produkter.
Det følger af udbudsdirektivets art. 23, stk. 4 og 5, at uanset om ordregiver vælger at definere de
tekniske specifikationer ved hjælp af standarder eller ved angivelse af funktionsdygtighed eller
funktionelle krav, kan ordregiver ikke afvise en tilbudsgivers tilbud med den begrundelse, at de tilbudte
varer eller ydelser ikke er i overensstemmelse med specifikationerne:
• hvis tilbudsgiver på passende måde beviser, at hans løsning opfylder ordregivers krav, eller
• hvis tilbudsgiver på passende måde godtgør, at hans løsning er i overensstemmelse med en standard
eller lignende, hvis formål er at dække netop de stillede funktionelle krav.
Det fremgår direkte af udbudsdirektivets art. 23, stk. 3, at angivelserne omkring funktionsdygtighed og
funktionelle krav kan omfatte miljøegenskaber.
Det følger endvidere af udbudsdirektivets art. 23, stk. 6, at ordregiver kan anvende de detaljerede
specifikationer, som kræves for at opnå et miljømærke, når denne skal fastsætte sine krav
funktionsdygtighed og funktionalitet. Det kræves dog, at disse specifikationer/krav:
1. er egnede til at definere egenskaberne ved de varer eller ydelser, kontrakten vedrører,
2. er udviklet på grundlag af videnskabelig information,
3. er vedtaget igennem en proces, som alle interessenter har haft mulighed for at deltage i,
og
4. er tilgængelige for alle interesserede parter.
Ordregiver må ikke stille det som en betingelse, at en vare eller ydelse er mærket med et bestemt
miljømærke, fx ”Blomsten”. Men ordregiver kan angive, at de varer eller tjenesteydelser, der er forsynet
med et miljømærke, anses for at opfylde de tekniske specifikationer. Ordregiver skal dog acceptere
enhver anden passende dokumentation. Sådan dokumentation kan fx være teknisk dokumentation fra
producenten eller en prøvningsrapport fra et anerkendt organ.
Ordregiver kan endvidere stille miljøkrav til produktionsprocessen. Det er dog en betingelse at kravene
ikke udformes på en måde, der virker diskriminerende mod enkelte virksomheder eller virksomheder fra
enkelte lande.
En ordregiver kan fx ønske at fremme miljøvenlige energiformer. Dette kan ordregiver gøre ved i en
kontrakt om energiforsyning at stille krav om, at energien skal være fremstillet af vedvarende
energikilder. Ordregiver må dog ikke stille et specifikt krav om, at energien skal være produceret ved
hjælp af vindmøller, da der findes flere andre miljøvenlige energiformer.
I Konkurrencestyrelsens pjece Offentlige grønne indkøb findes flere oplysninger om adgangen til at
inddrage miljøhensyn i forbindelse med udbud.
Det bemærkes, at udbudsdirektivet angiver, at de tekniske specifikationer bør defineres således, at der
tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige
brugere, når det er muligt, jf. udbudsdirektivets art. 23, stk. 1, 2. pkt.
128