PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
4.3.3.3. Adgangen til at udbyde gennem rammeaftaler må imidlertid ikke misbruges til at begrænse
konkurrencen. Eksempelvis er der set eksempler på meget bredt og åbent formulerede beskrivelser i
udbudsannoncer af den leverance, der efterspørges, f.eks. af typen "alle rådgivningsopgaver for
ordregiver i de næste 5 år". Det må antages, at den transparens, der er et væsentligt formål med EU´s
udbudsdirektiver, indebærer, at der må kræves et vist minimum af præcision ved beskrivelsen i en
udbudsannonce af den leverance, der ønskes/de opgaver, der ønskes udført. Dette kan formentlig også
udledes af nyere praksis fra EF-Domstolen, der understreger princippet om gennemsigtighed, og
måske endvidere af Kommissionens udtalelse om SKI, der lægger vægt på den relativt præcise
udformning af rammeaftalerne.
4.3.3.4. Et andet spørgsmål er, om det er foreneligt med direktiverne at indgå flere parallelle
rammeaftaler om en leverance/udførelse af en opgave – ikke blot i tilfælde, hvor der indhentes tilbud
på dele af leverancen/opgaven, men også med hensyn til hele opgaven. På dette område er der ikke
megen vejledning at hente i direktivteksterne.
Såvidt Konkurrencestyrelsen bekendt anvender Kommissionen selv i et vist omfang en praksis med at
dække et behov ind gennem flere parallelle aftaler af hensyn til forsyningssikkerheden. Dette kan dog
ikke antages at give frit valg til at foretage "shopping" blandt de indgåede aftaler. I forholdets natur vil
en "rammeaftale" normalt kun kunne indgås med én leverandør (nemlig den, hvis tilbud bedst opfylder
kriterierne for tildeling af ordren), og konkrete indkøb vil som udgangspunkt skulle ske hos den
pågældende leverandør. Indgåelse af mere end én aftale kan tjene det praktiske formål, at ordregiveren
har en alternativ leverandør at henvende sig til i situationer, hvor f.eks. kapaciteten i
"hovedleverandørens" virksomhed er beslaglagt af betjening af andre kunder, eller hvor personalet i
denne virksomhed strejker. I mangel af anden vejledning må det – på baggrund af EF-Domstolens
generelt restriktive fortolkning af EU´s udbudsdirektiver – formentlig antages, at der må stilles ganske
strenge krav til, at indgåelse af parallelle rammeaftaler kan accepteres, herunder ikke mindst, at dette
ikke må føre til, at konkurrencen begrænses, fordrejes eller forhindres.[57]
I kendelse af 2. juli 1998 (Københavns Lufthavne) tog Klagenævnet ex officio stilling til spørgsmålet om parallelle aftaler. I
sagen var der indgået rammeaftaler med alle 15 virksomheder, som var blevet prækvalificerede. Nævnet anførte, at der var
usikkerhed om reglerne efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der i artikel 1, nr. 5 talte om "en eller flere leverandører...",
men nævnet fandt, at i den konkrete sag var der handlet i strid med direktivet ved at indklagede havde indgået rammeaftale
med 15 ingeniørfirmaer om samme tjenesteydelse. Nævnet gjorde samtidig udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke herved
var taget stilling til, om reglerne åbner mulighed for, at der generelt eller under visse omstændigheder kan indgås mere end
én rammeaftale.
4.4 Koncessionsaftaler
Bygge- og anlægsdirektivet indeholder særlige regler for koncessionskontrakter [58] .
De tre øvrige direktiver indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om koncessionskontrakter.
Kommissionens endelige forslag [59] til Tjenesteydelsesdirektivet indeholdt bestemmelser om
koncessionskontrakter.
Forslaget indeholdt følgende definition af koncessionskontrakt: "En...kontrakt,..., der indgås mellem en ordregivende
myndighed og et andet organ efter dens valg, og hvorved førstnævnte overdrager udførelsen af en tjenesteydelse bestemt til
offentligheden, der henhører under dens ansvarsområde, til sidstnævnte, og hvorved sidstnævnte indvilliger i at udføre
tjenesteydelsen til gengæld for retten til at udnytte tjenesteydelsen eller denne ret sammen med betalingen af en pris...."
Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget, at en koncessionskontrakt er karakteriseret ved, at
koncessionsindehaveren påtager sig den økonomiske risiko, der er forbundet med at udføre en
offentlig tjenesteydelse, til gengæld for muligheden for at opnå en fortjeneste, mens en kontrahent ved
en almindelig gensidigt bebyrdende aftale søger at opnå en fortjeneste på et mere begrænset grundlag,
34 of 371 06-10-01 17:48