PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 3.4 Koncessionsaftaler
3.4 Koncessionsaftaler
En koncessionskontrakt er
· en kontrakt, der indgås mellem en ordregivende myndighed og et andet (privat eller offentligt) organ efter dens valg,
og hvorved førstnævnte overdrager udførelsen af en opgave bestemt til offentligheden, der henhører under
myndighedens ansvarsområde, til sidstnævnte, og hvorved sidstnævnte indvilliger i at udføre tjenesteydelsen til
gengæld for retten til at udnytte tjenesteydelsen eller denne ret sammen med betalingen af en pris.
Koncessionskontrakter vedrørende bygge- og anlægsopgaver er reguleret i bygge- og anlægsdirektivet (bla. artikel 3).
Derimod er koncessionskontrakter ikke reguleret i de øvrige direktiver, og er derfor først og fremmest underkastet
Traktatens almindelige principper.
En koncessionskontrakt og en kontrakt omfattet af udbudsdirektiverne ligner hinanden derved, at i begge tilfælde har
leverandøren den økonomiske risiko for sine omkostningerne ved at udføre opgaven.
De adskiller sig fra hinanden derved, at en koncessionshaver (helt eller delvis) bærer risikoen for, at der kommer de
fornødne indtægter fra driften.
· En busvognmand har således en kontrakt omfattet af udbudsdirektiverne, hvis han aflønnes af myndigheden i
henhold til kriterier, der på forhånd er fastsat i kontrakten. Han har da ingen økonomiske incitamenter til at øge antallet
af passagerer, fordi passagerernes betaling går ubeskåret videre til ordregiveren.
· I Arnhem-sagen fra 1998 erklærede generaladvokaten og EF-Domstolen sig enig med den hollandske førsteinstans i,
at der ikke var tale om en koncessionsaftale.
· Generaladvokaten peger herved på, at der af de to kommuner betales affaldsselskabet et vederlag på
grundlag af periodiske opkrævninger, som angav størrelsen af de omkostninger og indtægter, som var forbundet med
opgavevaretagelsen.
· Det gør det ikke til en koncessionskontrakt, at leverandøren aflønnes efter et taksametersystem eller på
grundlag af en anden incitamentsstruktur, hvis det dog fortsat er den offentlige myndighed, der er kunden og den, der
garanterer betalingen, og ikke offentligheden i bred forstand.
· Fx vil en kontrakt om handikapkørsel, hvor leverandøren afregnes efter kørt kilometer, ikke være en
koncessionskontrakt, eftersom leverandøren ikke har mulighed for at påvirke kundeunderlaget. Det er kommunen, der
gennem en visitering afgør, hvilke kunder vognmanden skal betjene.
· Hertil kommer, at det er kommunen, der er 'kunde', i og med at kørslen foretages for at opfylde
kommunens forpligtelser iht. lovgivningen. I Telaustria-sagen udtalte Generaladvokaten således, at det er karakteristisk
for koncessioner, at den, der nyder godt af tjenesteydelsen, er en anden end den ordregivende myndighed selv.
· Retsforholdet mellem kommunerne og private selskaber om indsamling af husholdningsaffald må normalt
betragtes som en offentlig tjenesteydelsesaftale. Der er normalt ikke tale om, at affaldsselskabet gennem aftalen har
adgang til at udnytte tjenesteydelsen i forhold til offentligheden, fx ved at selskabet får mulighed for at markedsføre
sine tjenester i forhold til offentligheden med henblik på at forøge sin omsætning.
· Klagenævnet for Udbud har i en kendelse af 21. september 1998 (Miljøteam Århus) afgjort, at en selvejende
virksomhed, hvis formål er at forestå de af Århus Byråd bestemte indsamlingsordninger for husaffald, er udbudspligtig.
· Selskabet udøvede sin virksomhed i henhold til en med Århus Kommune indgået overenskomst, hvorefter
virksomheden har eneret til afhentning af husaffald i Århus Kommune, og således at virksomheden i princippet
modtager alle de renovationsafgifter, som opkræves hos brugerne af Århus Kommune.
· Kontrakten blev ikke anset for at være en koncession.
Skal koncessionskontrakter i udbud?
Bygge- og anlægsdirektivet indeholder særlige regler for koncessionskontrakter, jf. artikel 3 .
http://127.0.0.1:800/Default/https@www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/aftalebegrebet/...
Page 1 of 2
14/03/2005