PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Nævnet udtalte således den 23. august 1995 i en sag om indretning af et kommunebibliotek i Holbæk,
at det ikke er udelukket at antage bud fra en bydende, der har ydet bistand ved udformningen af et
offentligt bud, men det er en betingelse herfor, at der ikke herved sker brud på
ligebehandlingsprincippet; og det påhviler udbyder at sandsynliggøre, at et omfattende samarbejde
mellem udbyder og leverandør forud for udbuddet – og resultatet af dette samarbejde – ikke har
forrykket leverandørens konkurrencemæssige stilling i forhold til de øvrige bydende.
I en kendelse af 13. juni 1996 har Klagenævnet med en udtalelse om, at en rådgiver ikke automatisk
diskvalificeres som tilbudsgiver, bekræftet, at teknisk dialog, der ikke virker konkurrenceforvridende,
ikke er forbudt:
Et ingeniørfirma havde gennemført nogle miljøundersøgelser for Roskilde kommune på en forurenet gasværks- og
rensningsanlægsgrund. Kommunen udbød efterfølgende en rådgivningsydelse i forbindelse med projektering af en
museumshavn på en nabogrund samt projektering af afværgeforanstaltninger i forbindelse med håndtering af forurenet jord.
Kommunen afviste at prækvalificere ingeniørfirmaet, idet kommunen henviste til, at firmaet havde opnået særfordele frem for
andre tjenesteydere og derfor måtte erklæres inhabilt. Det klagede ingeniørfirmaet over og gjorde gældende, at firmaets
undersøgelse ikke var blevet foretaget med henblik på det aktuelle udbud, at firmaet ikke havde deltaget i fastlæggelsen af
den udbudte ydelse, og at de oplysninger, som firmaet havde fået kendskab til – eller selv tilvejebragt – var indeholdt i
rapporter, som selv var en del af udbudsmaterialet og dermed tilgængeligt for alle tilbudsgivere. Klagenævnet gav klager
medhold i, at kommunen ikke kunne afvise at prækvalificere klageren med den givne begrundelse.
Denne tendens blev bekræftet i Klagenævnets kendelse af 18. november 1996 om rådgivningstjenester
udført i forbindelse med Københavns "Minimetro", hvor det blev accepteret, at en virksomhed er
rådgiver både for en tilbudsgiver og for ordregiver (bl. a. i forbindelse med udarbejdelse af
udbudsmateriale), sålænge arbejdet for tilbudsgiveren ikke gav denne en fortrinsstilling i forbindelse
med udbyders tildeling af ordren.
Klagenævnet fandt – "efter en samlet vurdering" af rådgiverens opgaver for tilbudsgiver og udbyder – ikke, at rådgiverens
særlige kendskab til udbyderens synspunkter og overvejelser havde "udelukket konkurrencen", selv om selskabet muligvis
gennem sin rådgivning var blevet bekendt med synspunkter og overvejelser hos ordregiveren vedrørende projektets
udformning og gennemførelse, som har kunnet inddrages i selskabets senere rådgivning af tilbudsgiveren. I forhold til en
anden rådgiver, der ligeledes havde medvirket ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet, lagde Klagenævnet i den samme sag
vægt på, at ordregivers ønsker med hensyn til design var kommet klart til udtryk i udbudsmaterialet (og derfor tilgængeligt for
alle tilbudsgivere).
Også i kendelsen af 1. juli 1998 (Vestsjællands Amt) fandt nævnet, at det havde været uberettiget at
udelukke en leverandør på grund af dennes forudgående rådgivning.
Nævnet lagde afgørende vægt på, at det af klager i samarbejde med en anden virksomhed tilvejebragte materiale utvivlsomt
havde været tilgængeligt for enhver, der måtte have været interesseret i at opnå prækvalifikation, og at materialet er indgået i
udbudsbetingelserne. Hertil kom, at klagerens materiale under sagsbehandlingen i et vist omfang var blevet bearbejdet af
andre, at der ikke fra klagers side forelå noget, der kunne betegnes som færdige projekter, at klagerens skøn vedrørende
byggeomkostninger alene havde foreløbighedens karakter og derfor ikke kunne lægges til grund ved eventuel tilbudsgivning,
at opgaven var af begrænset karakter, og at klageren ikke ville få "noget nævneværdigt forspring" i kraft af
rådgivningsopgaven.
I sagen udtalte nævnet endvidere, at en eventuel inhabilitet ville ramme virksomheden i det hele, selv
om man meget muligt kunne dokumentere, at alene én af klagerens medarbejdere var inhabil.
I en kendelse af 8. januar 1997 (Handelskammeret mod Rigshospitalet) har Klagenævnet accepteret
bud fra en virksomhed, der i planlægningsfasen deltog i flere møder med ordregiveren og fik
oplysninger om priser for udbyders egenproduktion, og som formentlig også havde haft indflydelse på
udbudsmaterialets udformning.
Klagenævnet lagde her vægt på, at udbudsmaterialet ikke blev udformet i et egentligt samarbejde med tilbudsgiveren, og at
tilbudsgiveren ikke under udbuddet havde haft andre oplysninger end de øvrige prækvalificerede. Afgørelsen om, at der ikke
var handlet i strid med ligebehandlingsprincippet, blev tillige begrundet med, at der ikke indkom tilbud fra andre
12 of 371 06-10-01 17:48