PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

2. Indledning
2.1 Baggrund og formål
Det samlede offentlige indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver indenfor EU
er meget omfattende. Det skønnes, at dette marked udgør mindst 5.000 mia. kr., svarende til ca.
12% af det samlede bruttonationalprodukt i EU. Kun en mindre del - ca. 3-7% 1 - af dette indkøb
leveres af udenlandske virksomheder, hvilket er betydeligt mindre end den private importkvote.
Den manglende grænseoverskridende handel på det offentlige område var en af årsagerne til, at
Kommissionen med Grønbogen i 1996 igangsatte en bred europæisk debat om fremtidens udbudsregler.
Kommissionen opfordrede i denne forbindelse medlemsstaterne til at komme med
forslag til initiativer der kunne styrke udbudsreglernes anvendelse. Efterfølgende er en række initiativer
blevet foreslået og iværksat – heriblandt en samlet lovpakke, der skal sikre en forenkling
af og øget fleksibilitet i anvendelse af EU’s udbudsregler 2 .
Et af de centrale fokusområder i debatten har været sikringen af de små og mellemstore virksomheders
deltagelse i offentlige udbudsforretninger - både inden- og udenlands. Som et konkret resultat
af denne diskussion forventer Kommissionen i 1999, at præsentere en meddelelse som indeholder
konkrete forslag, der kan stimulere de små- og mellemstore virksomheders engagement
og deltagelse i offentlige indkøb.
Set med danske øjne har netop de små og mellemstore virksomheder en speciel interesse, grundet
den betydelige dominans af disse virksomheder i den danske erhvervsstruktur.
Målet med nærværende rapport er fem-dobbelt: For det første, at opnå en indsigt i (især) de små
og mellemstore virksomheders markedsforventninger til udenlandske udbudsforretninger. For det
andet, at tegne et præcist billede af de virksomheder, som er aktive med salg til den offentlige
sektor i udlandet – og et billede af dem, som ikke er aktive. For det tredje er det rapportens mål,
at identificere de interne og eksterne barrierer virksomhederne møder ved EU-udbud. For det
fjerde, at undersøge danske virksomheders holdninger og erfaringer til, at klage over formodede
brud på EU’s udbudsregler. Endelig vil rapporten pege på en række anbefalinger, der kan styrke
danske virksomheders deltagelse i udenlandske udbudsforretninger.
Det er således Konkurrencestyrelsens forhåbning at denne rapport udgør et konstruktivt bidrag til
en dansk holdning i den debat, der måtte efterfølge Kommissionens forventede meddelelse.
Det er endvidere Konkurrencestyrelsens opfattelse, at en række forhold har indvirkning på virksomhedernes
fokusering på EU-udbud i udlandet. For det første skal de markedsmæssige muligheder
være til stede. For det andet skal virksomhederne have den nødvendige kompetence, se de
forretningsmæssige muligheder og have interesse for området. For det tredje skal EU’s udbudsregler
være fleksible og enkle, og endeligt for det fjerde skal udbudsreglerne efterleves af de lokale
myndigheder.
Dette illustreres i nedenstående figur:
1
Afhængig af om der er tale om direkte eksport eller salg gennem datterselskaber, EU-Kommissionen: Grønbog om offentlige
indkøb i EU, november 1996, p. 6
2
Kommissionens Meddelelse om offentlige indkøb i EU, 1998
9