25.07.2013 Views

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

1.3.3 Ændringer efter kontraktens underskrift

Sker der efter kontraktens underskrift væsentlige ændringer i retsforholdet mellem parterne, må

aftalen udbudsretligt betragtes som en ny aftale, der ikke er omfattet af det oprindelige udbud.

Væsentlige ændringer kan derfor udløse krav om et nyt udbud.

Der kan imidlertid i det oprindelige udbud være taget højde for ændrede forudsætninger på en sådan

måde, at kontraktændringer kan ske uden at forrykke konkurrencegrundlaget.

Der kan fx være indsat en prisreguleringsmekanisme, hvorefter vederlaget reguleres i

overensstemmelse med et offentligt prisindeks. En sådan klausul er ikke i strid med udbudsreglerne.

En klausul, der i mere ubestemte vendinger henviser til prisudviklingen inden for en given sektor, vil

derimod ikke kunne danne grundlag for en vederlagsændring uden et nyt udbud.

• Vederlagsændringens størrelse vil nemlig ikke her kunne fastlægges præcist uden forhandlinger

mellem parterne.

En klausul, der henviser til udviklingen i leverandørens egne listepriser, kan kun danne grundlag for

vederlagsændringer uden nyt udbud, hvis det kan dokumenteres, at prisen ikke er fastsat af hensyn til en

bestemt kunde, hvilket kunne være et indicium for, at der fandt forhandling sted mellem parterne.

Klagenævnet har i en kendelse af 18. november 1994 (Ålborg kommune) accepteret en

prisgarantiklausul, hvorefter priserne kunne reguleres ned til den laveste pris på markedet.

• Hvis det derimod indgår i en flerårig kontrakt, at betalingen til leverandøren skal fastsættes årligt

på grundlag af forudsætninger, som varierer fra år til år, og som ikke på forhånd objektivt kan

prissættes i kontrakten, vil det oprindelige udbud alene dække det første års leverancer.

Konkurrencestyrelsen har udtalt sig om baisse-klausuler i skrivelse af 5. september 2003.

Afgørende er, om det oprindelige udbud har skabt tilstrækkelig konkurrence om leverancerne i hele

kontraktens løbetid. Dette vil fx ikke være tilfældet, hvis leverandøren efter det første år har garanti for

fuld omkostningsdækning. En sådan garanti sikrer ikke, at opgaven løses så effektivt som muligt.

Vanskeligheden ved at indbygge objektive forudsætninger for ændringer i den oprindelige kontrakt, er en

årsag til, at udbudsreglerne normalt ikke tillader kontrakter med mere end 3-5 års varighed.

• Hertil kommer, at indgåelse af kontrakter med en meget lang og ikke sagligt begrundet løbetid kan

bedømmes som en omgåelse af direktivernes formål om at åbne markedsadgangen til de enkelte

offentlige opgaver og at sikre, at disse opgaver til enhver tid løses mest effektivt.

• Endnu en begrundelse for ikke at tillade langvarige kontrakter kan findes i forbudet mod

konkurrencebegrænsende aftaler, jf. konkurrencelovens § 6 og EF-traktatens art. 82 der også har et

udgangspunkt om en maksimal kontraktlængde på 5 år, som dog kan fraviges, hvis

forretningsmæssige årsager tilsiger det, fx for at undgå, at en kort afskrivningsperiode for anvendt

materiel urimeligt påvirker kontraktprisen. Forbudet gælder også kontrakter omfattet af

udbudsdirektiverne.

• Klagenævnet har accepteret en løbetid på mere end 14 år for funktionskontrakt om

vejvedligeholdelsesarbejde, jf. kendelse af 5. november 2003.

Kontraktændringer, der hænges op på eksterne forhold, hvis indtræden og konsekvenser kan

konstateres objektivt og uden forhandlinger mellem parterne, er således ikke automatisk

udbudsudløsende.

Udbudsretligt er der heller ikke noget til hinder for et kontraktvilkår, hvorefter kunden har ret til at

forlange en reduktion i leverancens omfang, hvis den hermed forbundne prisreduktion kan fastsættes på

objektiveret måde, og ændringen af opgaven ikke væsentligt forrykker konkurrencegrundlaget.

27

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!