PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 1.1.2 Ligebehandling ved udformningen af ud... https://www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/vigtigste_principper/ligebeh...
Ordregiverens ønsker fremgår ikke kun af beskrivelsen af opgaven, men også af de kriterier, ordregiveren vil lægge til grund
for valget mellem tilbudsgiverne eller mellem tilbudene.
Også disse kriterier skal udformes med respekt af ligebehandlingsprincippet og være forbundet med kontraktens genstand, jf
om udvælgelseskriterier og tildelingskriterier.
I kendelse af 22. januar 1998 (Københavns Belysningsvæsen) udtalte Klagenævnet således, at det var i strid med
ligebehandlingsprincippet at opstille som et kriterium ved prækvalifikationen: '...erfaring til miljø og arbejdsmæssige
forhold ved arbejde i København'.
I sag C-513/99 (de finske busser) udtalte EF-Domstolen omvendt, at en ordregiver i tildelingskriterierne kan indbygge
miljøkriterier, fx bussernes nitrogenoxidemissioner eller støjniveau, såfremt det var forbundet med
kontraktgenstanden.
Det forhold, at et af de kriterier, den ordregivende myndighed har valgt med henblik på at udpege det
økonomisk mest fordelagtige bud, kun kunne opfyldes af et mindre antal virksomheder, heriblandt en
virksomhed, der tilhørte den nævnte ordregiver, kunne iflg. Domstolen ikke i sig selv udgøre en tilsidesættelse
af princippet om ligebehandling.
Dommen om de finske busser er også interessant ved vurderingen af, hvor mange forskellige hensyn, der kan indgå i
'kontraktgenstanden'.
Her fastslog Domstolen, at der ikke kun kan opstilles kriterier, der hver for sig indebærer en økonomisk fordel, der
direkte kommer udbyderen tilgode.
Også kriterier, som tilgodeser bredere samfundsmæssige hensyn, herunder miljøet, er lovlige.
Betingelsen om, at kriterierne skal være forbundet med kontraktens genstand, betyder dog, at det ved
tildeling er lovligt at tage hensyn til miljøkriterier, som vedrører forureningsgraden i relation til
kontraktgenstanden, hvorimod det ikke vil være lovligt at tage hensyn til, om tilbudsgiveren i anden
sammenhæng forurener mere eller mindre.
Strækker man således miljøhensynet for vidt, diskvalificerer man uberettiget tilbudsgivere, der
fuldt ud kunne leve op til ordregiverens forventninger til den konkrete kontrakt, men hvis
aktiviteter i andre sammenhænge ikke møder ordregiverens samfundsmæssige engagement.
I ovennævnte afgørelse af 16. oktober 1996 (Stevns) udtalte Klagenævnet, at et teknisk krav til renovationsbilerne,
som var begrundet i arbejdsmiljømæssige hensyn, ikke var en overtrædelse af Traktatens art. 12 (tidligere art. 6) eller
art. 28 (tidligere art. 30), selv om der kun var én forhandler af biler, der umiddelbart levede op til standarden.
Klagenævnet anlagde i sagen den samme bedømmelse af et andet teknisk krav, som ligeledes var begrundet i
arbejdsmiljømæssige hensyn, (inf, bla. 'link til' L331 af 16.5.01) også selvom dette krav gik længere end
foreskrevet af Arbejdstilsynet
Afgrænsningen af de hensyn, der kan inddrages i en udbudsforretning foretages på den ene side dels ud fra et overordnet
ønske om at bidrage til en så effektiv offentlig forvaltning som muligt – hvilket taler for, at indkøbene foretages ud fra
forretningsmæssige principper – dels ud fra ønsket om at modvirke, at nogle leverandører får en fordel frem for andre.
Herover for står et mere politisk bestemt ønske om, at det offentlige kan optræde i en foregangsposition fx ved at skabe
økonomisk grundlag for en bæredygtig produktion eller ved at bidrage til beskæftigelsen af dårligt stillede borgere.
For en nærmere beskrivelse af adgangen til at inddrage ikke-forretningsmæssige hensyn, se fx afsnittene om
udbudsmaterialet og om tildelingskriterier.
Generelle betingelser
2 of 2 14/03/2005 12:13