PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
ordregiver ikke havde været berettiget til at bede tilbudsgivere om at frafalde deres forbehold.
Det følger af det ovenfor anførte, at såfremt et tilbud ikke er i overensstemmelse med
udbudsbetingelserne kan ordregiveren ikke tage det i betragtning ved tildelingen af ordren. I modsat
fald ville ordregiveren indirekte have ændret udbudsbetingelserne og dermed konkurrencegrundlaget.
I kendelsen af 22. maj 1997 Højgård og Schultz mod Hundested Almennyttige Boligselskab
behandlede Klagenævnet spørgsmålet, om en række nærmere angivne forbehold i tilbuddet gjorde
dette ikke-konditionsmæssigt.
Om et forbehold, der efter sin beskaffenhed kunne prissættes, udtalte Klagenævnet, at da der ikke var modstrid med
udbudsbetingelserne, påhvilede det ordregiver at prissætte forbeholdet for at undgå, at tilbudsgiveren ved vurderingen
opnåede en økonomisk fordel på grund af forbeholdet. Forbehold af denne art medførte imidlertid ikke, at tilbudet blev
ukonditionsmæssigt. Et andet forbehold (der bredt henviste til alle faglige standardforbehold i forbindelse med en entreprise
som den aktuelle) var derimod i følge Klagenævnet af så usikker økonomisk rækkevidde, at det gjorde tilbuddet
ukonditionsmæssigt, hvorfor ordregiver var såvel berettiget som forpligtet til at undlade at tage tilbuddet i betragtning.
I kendelsen af 19. august 1997 Poul Hansen mod Vejdirektoratet kommer Klagenævnet ligeledes ind
på spørgsmålet om konsekvenserne af en (tilsyneladende) uoverensstemmelse med
udbudsbetingelserne.
Klagenævnet fastslog her, at ordregiver ikke må lægge vægt på en efterfølgende oplysning fra tilbudsgiver om, hvorledes en
bemærkning i tilbuddet skal forstås, såfremt bemærkningen efter sin formulering kan forstås som et ikke-konditionsmæssigt
forbehold. Tilbuddet fra den lavestbydende skulle derfor have været afvist uden drøftelse med tilbudsgiveren.
I Storebælts-sagen fastslog EF-Domstolen, at det var et brud på ligebehandlingsprincippet at
forhandlingerne med det udvalgte konsortium fandt sted på grundlag af et ikke-konditionsmæssigt
bud.
Af udbudsbetingelserne fremgik, at hvis tilbudsgivere afgav alternative bud, skulle den tilbudte pris herfor forudsætte, at
tilbudsgiver udfører detailprojektet til ordregivers accept og bærer det fulde ansvar for projektet og dets udførelse. Bygherren
forbeholdt sig dog ifølge betingelserne retten til at overtage udarbejdelsen af projektet, og for det tilfælde skulle tilbuddet
indeholde en reduktionspris. I følge det alternative tilbud, som den senere ordremodtager havde fremsat, skulle bygherren
selv bære ansvaret for projektet og dets udførelse, uanset om bygherren valgte at lade tilbudsgiveren foretage
detailprojekteringen eller selv at forestå dette.
Domstolen fastslår, at ligebehandlingsprincippet fører til, at der ikke kan tages forbehold om
grundlæggende udbudsbetingelser uden for de tilfælde, hvor disse betingelser udtrykkeligt giver dem
mulighed herfor, og at ovennævnte bestemmelse om konsekvenserne af et alternativt bud var en del af
de grundlæggende betingelser.
De ovenfor beskrevne konsekvenser af ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet
rejser spørgsmålet, om det efter tilbudsfristens udløb helt generelt er forbudt med kontakt mellem
parterne.
Rådets og Kommissionens fælleserklæring fra 1993, nævnt ovenfor punkt 2.1.1, forudsætter, at der
også efter tilbudsfristens udløb kan finde drøftelser sted. Det må dog kun ske "med henblik på at
præcisere eller supplere indholdet" af tilbuddet, og kun i det omfang det ikke giver anledning til
forskelsbehandling.
Klagenævnet har i kendelsen af 8. oktober 1997, Praktiserende Arkitekters Råd mod Københavns
Børnehaveseminarium taget stilling til, hvorvidt det er tilladt at indhente supplerende oplysninger, der
angår selve tilbuddet.
Ordregiver havde i udbudsbetingelserne indsat en honorarbestemmelse, som skulle udfyldes af tilbudsgiverne. Da ordregiver
efter tilbudsfristen blev gjort opmærksom på, at bestemmelsen kunne give anledning til misforståelser, bad man
tilbudsgiverne om at udfylde bestemmelsen på ny. I forbindelse hermed ændrede to af tilbudsgiverne på honorarsatserne i
forhold til det tidligere tilbud.
16 of 371 06-10-01 17:48