PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 5.1.3 Udbud efter forhandling med en udbudsbekendtgørelse
1. Ikke-forskriftsmæssige eller uantagelige bud, jf. BAD art 7, stk. 2, VIKD art 6, stk. 2 , og TYD art. 11, stk. 2 .
Udbudsformen kan anvendes, når de bud, der er modtaget ved et offentligt eller begrænset udbud, ikke er
forskriftsmæssige eller de er uantagelige.
Ikke-forskriftsmæssige bud foreligger fx, når bud ikke stemmer overens med udbudsbetingelserne, når
tilbudsprisen ikke er fastsat under normale konkurrencevilkår, eller når buddet indeholder klausuler, der giver
utilbørlige fordele.
Uantagelige bud er fx bud, der er afgivet for sent, eller bud fra bydende, der ikke har de fornødne
kvalifikationer, eller bud, hvis pris enten er for høj i forhold til en ordregivende myndigheds budget eller
unormalt lav.
Det er dog en betingelse, at de oprindelige udbudsbetingelser ikke ændres væsentligt, fx for så vidt angår
finansieringsbetingelser, leveringsfrister eller tekniske specifikationer.
Bestemmelsen forudsætter i udgangspunktet, at samtlige bud er ikke-forskriftsmæssige eller uantagelige.
Bestemmelsen kan også anvendes, hvis et udbud er delt op i delkontrakter fx for forskellige distrikter i
kommunen, og der for enkelte distrikter ikke kommer egnede bud, jf. Klagenævnets kendelse af 10.
november 1998
Ordregiveren kan gå i direkte forhandlinger uden en (fornyet) udbudsbekendtgørelse, såfremt forhandlingerne
omfatter alle tilbudsgivere fra den tidligere budrunde, som lever op til mindstekravene i udvælgelseskriterierne,
og har afgivet bud, der opfylder udbudsprocedurens formelle krav. Som bestemmelsen er formuleret, kan
prækvalificerede, der ikke har afgivet bud, ikke indkaldes til forhandlingerne
Udbudsformen kan efter bestemmelsens ordlyd tilsyneladende ikke anvendes blot fordi der ved et begrænset
udbud prækvalificeres for få ansøgere til at skabe konkurrence i den efterfølgende tilbudsfase.
Men ordregiveren kan da annullere udbudet, og, såfremt forsinkelsen ikke har gjort det muligt at
overholde de ordinære frister, i et nyt udbud anvende hasteproceduren for begrænset udbud.
Der kan imidlertid argumenteres for, at hvis en udbudsprocedure munder ud i manglende konkurrence på grund
af for få tilbud, og der ikke er udsigt til, at et nyt udbud vil fremkalde nye tilbudsgivere, bør ordregiver have
mulighed for - efter at have annulleret udbudet - at indlede forhandlinger enten med den tilbudsgiver, der afgav
bud og/eller med andre leverandører. I den situation synes det overflødigt at kræve en ny udbudsannonce,
således som det ellers er forudsat i artikel 11, stk. 2, litra a.
2. Samlet prisfastsættelse ikke mulig. BAD art 7 stk 2, c, og TYD art 11, stk. 2, b .
Udbudsformen kan anvendes, hvor leverancens art eller de hermed forbundne risici ikke muliggør en forudgående
samlet prisfastsættelse.
Bestemmelsen tænkes først og fremmest anvendt på den situation, hvor de bydende må indbygge forbehold i
prisfastsættelsen, som gør det umuligt at foretage en direkte prissammenligning. Kommissionen nævner som
eksempel reparationsydelser, hvor omfanget af det nødvendige arbejde først viser sig, når arbejdet er påbegyndt.
I en række medlemslande er bestemmelsen endvidere anvendt i forbindelse med større offentligt/private bygge- og
anlægsprojekter, hvor man søger nye veje til at fordele risikoen/finansieringen mellem den private leverandør og
ordregiveren.
3. Ikke muligt at specificere opgaven, jf Tjenesteydelsesdirektivets art. 7, stk 2, c .
Udbudsformen kan anvendes, når kontraktvilkårene ikke kan specificeres så nøjagtigt, at ordren kan tildeles ved at
vælge det bedste bud i henhold til offentligt eller begrænset udbud.
· Denne situation kan iflg. direktivet navnlig opstå ifm. intellektuelle tjenesteydelser (generelt) eller
forsikrings-, bank- og investeringstjenesteydelser, der falder ind under kategori 6 i direktivets bilag I A.
· Det må dog understreges, at det ikke er tilstrækkeligt, at kontrakten drejer sig om en kompleks ydelse. De
fleste, selv større IT-kontrakter kan således følge de normale udbudsprocedurer.
4. Forskning og Udvikling.
Iflg. BAD art. 7, stk. 2, b kan udbudsformen anvendes på arbejde, der udelukkende udføres med henblik på forsøg,
forskning eller videreudvikling, og som ikke skal sikre rentabiliteten af forsknings- og udviklingsomkostningerne eller
dækning af disse.
Iflg. VIKD art 6, stk. 3 b kan leverancer med et forsknings- og udviklingsformål forhandles uden
udbudsbekendtgørelse. Bestemmelsen omfatter dog ikke serieproduktion til påvisning af varens handelsmæssige
levedygtighed eller til dækning af F&U-omkostningerne.
Page 2 of 3
TYD art 1, litra a har helt undtaget denne type forskningsopgaver fra direktivets anvendelsesområde, med mindre
udbyttet udelukkende skal anvendes i ordregiverens egen virksomhed, og opgaven fuldt ud finansieres af ordregiveren..
http://127.0.0.1:800/Default/https@www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/udbudsformern...
14/03/2005