PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Problemformulering og afgrænsning https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/012/?print=1
for EU, uanset at udbuddet måtte ligge under udbudsdirektivernes grænser. Samtidig skal de bydende udvælges på grundlag
af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
EUs egne udbud:
Under strukturfondene og Kohæsionsfonden (Samhørigshedsfonden) finansieres der projekter for ca. 25 milliarder ECU om
året. Disse projekter, hvori der som regel er en national medfinansiering, adskiller sig ikke fra andre offentlige indkøb. De skal
simpelt hen følge de normale udbudsregler.
Når EUs institutioner indgår kontrakter som led i deres almindelige drift, skal de overholde samme regler som
medlemsstaternes offentlige myndigheder.
I en række tilfælde tildeler EU kontrakter, som ikke er underlagt de generelle regler. Det gælder kontrakter under det
almindelige EU-budget, og det gælder kontrakter under særlige EU-programmer som Phare, Tacis, MEDA osv. I disse tilfælde
er der fastlagt særlige regler, ofte med særlige beløbsgrænser, i samarbejde med medlemslandene, som også overvåger dette
område via de såkaldte "Management-Komiteer". Disse særlige regler gælder ligeledes kontrakter udbudt af EDF (European
Development Fund), EIB (European Investment Bank) og EIF (European Investment Fund).
Tredjelande:
Som nævnt omfatter EU-reglerne også de lande, som ud over EU-landene er med i EØS (Norge, Liechtenstein og Island).
Desuden har de lande, som har Europa-aftaler med EU (10 lande i Øst- og Centraleuropa) adgang til at deltage i
udbudsforretninger i EU. Efter en overgangsperiode på 10 år får EU-virksomheder også lige adgang til at deltage i
udbudsforretninger i disse lande. EU er i gang med, men har ikke afsluttet, undersøgelser af inddragelse af middelhavslandene
under de offentlige indkøb. Herudover skal også nævnes EUs deltagelse i WTO-aftalen om offentlige indkøb, der trådte i kraft i
januar 1996 (se foregående side).
EU-reglerne om offentlige indkøb:
Bygge- og anlægsdirektivet fra 1971 (71/305/EØF), ændret i 1993 til 93/37/EØF
Varekøbsdirektivet fra 1977 (77/62/EØF), ændret i 1993 til 93/36/EØF
Direktivet om offentlige tjenesteydelseskontrakter fra 1992 (92/50/EØF)
Direktivet om varekøbskontrakter samt bygge- og anlægskontrakter inden for vand- og energiforsyning samt transport
og telekommunikation (Forsyningsvirksomhedsdirektivet), og som gælder for såvel offentlige virksomheder som for
koncessionerede virksomheder (90/531/EØF). Erstattet af 93/38/EØF, som også omfatter tjenesteydelseskontrakter
inden for disse sektorer.
Klagedirektiv for de klassiske sektorer (89/665/EØF).
Klagedirektiv for forsyningssektoren (92/13/EØF).
National gennemførelse af reglerne:
Europa-Domstolen har ved flere lejligheder fastslået, at medlemsstaterne er ansvarlige for skade, som enkeltpersoner måtte
lide som følge af manglende gennemførelse af et direktiv, der kan påberåbes af den pågældende. Der foreligger en
domspraksis, som gør det muligt for enkeltpersoner at påberåbe sig erstatning for tab og fortjeneste som følge af et
medlemslands manglende implementering eller overholdelse af EU-retten, og det vil også kunne gælde i forbindelse med
udbudsreglerne.
Ved udgangen af 1996 var der kun fem af EU-landene (Danmark, Luxembourg, Holland, Finland og Sverige), som havde
gennemført alle reglerne om offentlige indkøb i deres nationale lovgivning. I nogle af de øvrige lande er der tale om
manglende indberetning til Kommissionen af national gennemførelse af reglerne. I andre lande, at nationale rapporter om
gennemførelse var indsendt, men at de var af en sådan karakter, at de ikke kunne accepteres, hvorfor Kommissionen har
indledt procedurer for overtrædelse af reglerne mod de pågældende lande. Det kan f.eks. nævnes, at de tre store markeder,
Tyskland, Frankrig og Storbritannien, ikke havde gennemført reglerne om offentlige indkøb fra forsyningsvirksomheder
(93/38/EØF), som havde været i kraft siden 1994. Hverken Belgien, Tyskland, Grækenland, Frankrig eller Østrig havde
gennemført tjenesteydelsesdirektivet fra 1992 (trådte i kraft 1. juli 1993) i deres nationale lovgivning. Varekøbsdirektivet
(93/36/EØF) var ikke gennemført i hverken Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien eller Østrig, på trods af at det havde været i
kraft siden 1994.
2.3 Metode
Kilder:
Rapporten er udarbejdet på grundlag af interviews med virksomheder og ordregivere samt på grundlag af regelmæssige
møder med en følgegruppe nedsat af KonkurrenceRådet. Herudover er fire analyser anvendt som vigtige referencer for
udfærdigelsen af rapporten.
Disse fire analyser er følgende:
Europa-Kommissonen, DG XV: "Public Procurement", EuroStrategy Consultants Eurogroup, juli 1996.
Erhvervsfremmestyrelsen, PLS-Consult: "Udbud og udlicitering af offentlige opgaver. Små og mellemstore
virksomheders muligheder i Danmark, Norden og EU", januar 1995.
Euro Info Center, Århus Amtskommune: "Analysis of Irregularities Occurring in Tender Notices published in the Official
Journal of the European Communities 1990 - 1993 ", december 1995.
Department of Trade and Industry: "Public Procurement Review", London 1994.
4 of 6 14/03/2005 17:17