PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Andre sociale hensyn kan også indgå i de tekniske specifikationer. Den ordregivende myndighed kan
bl.a. altid stille sociale krav til produktionsprocessen, der er afledt af obligatoriske nationale eller
europæiske regler. Andre krav til produktionsprocessen kan stilles, hvis:
1. metoden er nødvendig for at produktet opfylder myndighedens behov,
2. metoden har tilknytning til selve produktet eller ydelsen, der udbydes, og
3. kravene ikke udformes på en måde, der virker diskriminerende mod enkelte virksomheder
eller virksomheder fra enkelte lande.
I dom af 26. september 2000, Frankrig udtalte EF-domstolen sig om en henvisning i udbudsmaterialet
til franske erhvervsorganisationers klassifikationer.
Henvisningen betød ikke, at det kun var de certifikater, der var udstedt af disse franske organer, der
kan tages i betragtning. Men de tekniske specifikationer var så ”særlige og abstrakte”, at det i
princippet kun var de franske ansøgere, der umiddelbart kunne gennemskue deres betydning.
Beskrivelsen af opgaven var derfor i strid med EF-traktatens art. 49 (tidligere art. 59).
Domstolen udtalte endvidere, at ligebehandlingsprincippet ikke blot indebærer et forbud mod åbenlyse
former for forskelsbehandling begrundet i nationalitet men også mod alle skjulte former for
forskelsbehandling, som faktisk fører til samme resultat, selv om forskelsbehandlingen udøves på
grundlag af andre formelle kriterier.
I Konkurrencestyrelsens pjece Sociale hensyn ved offentlige indkøb findes flere oplysninger om adgangen
til at inddrage sociale hensyn i forbindelse med udbud.
Reglerne om tekniske specifikationer gælder også for ydelser omfattet af udbudsdirektivets Bilag II B,
jf. udbudsdirektivets art. 21.
Reglerne i udbudsdirektivet gælder ikke direkte for kontrakter under tærskelværdien.
Ordregiver skal dog respektere EF-traktatens regler og principper, når ordregiver beskriver kontraktens
genstand. Det gælder også ved opgaver, hvis værdi ligger under den relevante tærskelværdi.
I EF-domstolens dom af 3. december 2001, Vestergaard, henviste Domstolen til, at:
”… uanset at en bygge- og anlægskontrakt … ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, skal
spørgsmålet om, hvorvidt en bestemmelse i udbudsbetingelserne … er lovlig, vurderes i relation til
traktatens grundlæggende regler, herunder det princip om frie varebevægelser, der er fastsat i
traktatens art. 30”.
Udbudsmaterialet bør som udgangspunkt være færdigudarbejdet på det tidspunkt, hvor
ordregiver offentliggør en udbudsbekendtgørelse.
Ved et offentligt udbud, skal udbudsmaterialet være klar til udsendelse umiddelbart efter
offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen. Ordregiver har nemlig kun 6 dage til at fremsende dette, jf.
udbudsdirektivets art. 39, stk. 1. Ordregiver kan endvidere forkorte fristen for modtagelse af tilbud, hvis
ordregiver allerede fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse giver fri, direkte og fuld elektronisk
adgang til hele udbudsmaterialet, jf. udbudsdirektivets art. 38, stk. 6.
Ved de øvrige udbudsformer bør ordregiveren også allerede forud for offentliggørelsen af
udbudsbekendtgørelsen være meget langt fremme i færdiggørelsen af udbudsmaterialet. På den måde
sikres det, at der er overensstemmelse mellem udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet, og at
ordregiveren ikke risikerer at komme i tidsnød.
Det følger af ligebehandlingsprincippet, at alle tilbudsgivere skal have udbudsmaterialet tilsendt i
samme form og indhold.
Hvis ordregiver udsender supplerende oplysninger eller rettelsesblade, skal de derfor sendes
samtidig til samtlige ansøgere eller tilbudsgivere.
129