PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Ordregiver-begrebet i Forsyningsvirksomhedsdirektivet omfatter offentlige og private
forsyningsvirksomheder på de aktivitetsområder, der er defineret i direktivets artikel 2, stk. 2, jf.
nedenfor punkt 3.2. Overlapning i forhold til ovennævnte tre direktiver for de offentlige sektorer har
man undgået ved, at man i de tre direktiver udtrykkeligt begrænser direktivernes anvendelsesområde
til ikke at omfatte ordregivende myndigheder i det omfang, de er dækket af
Forsyningsvirksomhedsdirektivet.
3.1 Ordregivende myndighed i de tre klassiske direktiver
3.1.1 Statslige og (amts)kommunale myndigheder [33]
Bygge- og Anlægsdirektivet, Vareindkøbsdirektivet og Tjenesteydelsesdirektivet gælder for alle
myndigheder i den offentlige sektor. Da der imidlertid for Vareindkøbsdirektivet og
Tjenesteydelsesdirektivet gælder forskellige tærskelværdier for statslige og (amts)-kommunale
myndigheder, er det vigtigt, at en given offentlig myndighed bliver rubriceret korrekt.
Hvad der forstås ved statslige myndigheder fremgår af bilag I i Vareindkøbsdirektivet. Bilaget oplister
for Danmarks vedkommende Folketinget og samtlige ministerier med tilhørende styrelser og
institutioner.
Bilaget kan løbende ajourføres af Kommissionen, der offentliggør ændringer i EF-Tidende [34] . [35]
Listen skal genspejle navnene på de statslige myndigheder, som en anført i de bilaterale aftaler med
vore samhandelspartnere i WTO-Indkøbsaftalen. Ajourføringen af bilagene er dog ofte sket med
nogen forsinkelse. Den sidste ajourføring er sket i direktiv 97/52, der har indarbejdet
WTO-Indkøbsaftalen i de tre offentligsektor direktiver.
Bilaget er afgørende for, hvilken tærskelværdi, der skal anvendes i de to direktiver. Står en myndighed
opført i bilaget, gælder den lave tærskelværdi. Det påvirker ikke tærskelværdien, at en statslig
myndigheden ikke optræder på listen, fordi myndigheden har fået et nyt navn eller er slået sammen
med en anden myndighed.
Som eksempel på bilagets betydning kan nævnes, at handelsskoler ikke står på bilaget og derfor er
under den høje tærskelværdi, medens Handelshøjskoler er en af institutionerne under
Undervisningsministeriet i bilag I (sammen med universiteter og andre højere læreanstalter) og dermed
er under den lave tærskel.
Bilaget er derimod ikke afgørende for, om et organ med tilknytning til den statslige sfære overhovedet
er udbudspligtig. Om der foreligger udbudspligt, afhænger af en fortolkning af direktivernes begreb
"staten". EF-Domstolens afgørelse i Beentjes-sagen viser, at domstolen er parat til at anlægge en bred
fortolkning af dette begreb.
Domstolen fastslog, at organer, som ikke er en juridisk person [36] og står uden for centraladministrationen i klassisk
forstand, men varetager opgaver, som normalt henhører under statens kompetence, betragtes også som en del af staten med
henblik på anvendelsen af direktivet [37]
Kommissionen anfører i sin vejledning om Tjenesteydelsesdirektivet, 1997, at Beentjes-dommen er
udtryk for, at begrebet staten fortolkes på grundlag af funktionen, d.v.s begrebet staten omfatter
organer, der, selv om de formelt ikke er en del af statens administration, udgør et redskab, der er
afhængig af staten, og hvorigennem den handler. Efter Kommissionens opfattelse gælder dette princip
også organer, der er oprettet af (amts)kommuner eller offentligretlige organer.
Afsluttende bemærkes om statslige/(amts)kommunale myndigheder, at Klagenævnet i to kendelser har
24 of 371 06-10-01 17:48