PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

I kendelse af 14. september 1998 (Danmarks Statistik) udtalte Klagenævnet, at et tildelingskriterium
er lovligt, hvis det har til formål og er egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige
tilbud.
• Ved vurderingen af om et underkriterium er anvendeligt, skal kriteriet sammenholdes med
udbudsbetingelserne. Dette skal ske uafhængigt af de konkrete indkomne tilbud, der
efterfølgende skal vurderes i henhold til kriterierne.
• Når det er adgang til at afgive alternative tilbud, skal tildelingskriteriet være egnet til at
identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud blandt de tilbud, der opfylder samtlige
udbudsbetingelser, og de tilbud, der alene opfylder mindstekravene. Ordregiver skal altså
kunne foretage en saglig vurdering af de modtagne tilbud, uanset om de opfylder samtlige
udbudsbetingelser eller alene mindstekravene.
• Kravene til udformningen af tildelingskriterierne skærpes, når ydelsen er kompliceret og
udbudsbetingelserne – herunder mindstekravene – ikke er meget detaljerede.
• I den konkret sag var tildelingskriteriet 'Kontraktvilkår' så upræcist, at det ikke var egnet til at
identificere 'det økonomisk mest fordelagtige tilbud'.
Det kan udledes af ovennævnte kendelse, at ordregiver skal formulere underkriterierne, så de reelt får et
indhold og giver mening for tilbudsgivere. Ønsker man at bruge generelle tildelingskriterier, som fx
kvalitet, skal der redegøres for, hvad der nærmere skal forstås herved i den konkrete sammenhæng.
I kendelse af 26. januar 1998 (Københavns Belysningsvæsen) udtalte nævnet, at underkriteriet
rimelighed ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
I kendelse af 23. februar 2001 (Kæmpe) udtalte Klagenævnet, at det var i strid med EU's
udbudsregler, at udbyderen havde fastsat »Økonomi, herunder bydernes soliditet« som
underkriterium til tildelingskriteriet.
• Klagenævnet henviste til, at forhold af den pågældende karakter indgik i prækvalifikationen,
og at det nævnte underkriterium ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest
fordelagtige bud ved en tjenesteydelse som den aktuelle.
Det kan dog ikke udelukkes, at et kriterium efter sit indhold kan være egnet både som udvælgelses- og
som tildelingskriterium, jf. fx kendelse af 2. maj 2000 (Uniqsoft). Men i det samme udbud kan et
kriterium ikke genbruges. Se nærmere om sondringen mellem udvælgelses- og tildelingskriterier i
kapitel 9.
Formålet med reglerne om tildelingskriterier er blandt andet at sikre, at virksomheder, som overvejer at
afgive tilbud, skal have kendskab til det grundlag, som deres tilbud vil blive vurderet på. Dette formål
kan kun tilgodeses, hvis underkriterierne er endeligt og entydigt beskrevet, således at det står
fuldstændig klart for tilbudsgivere, hvad der lægges vægt på.
I ovennævnte kendelse af 2. maj 2000 (Uniqsoft) fandt Klagenævnet, at det var i strid med VIKD, at
ordregiver ved formuleringen af tildelingskriteriet anvendte ordet ”især”. Dette indicerede, at der ikke
var tale om en fuldstændig beskrivelse af de fastsatte underkriterier til tildelingskriteriet ”det
økonomisk mest fordelagtige tilbud”.
I Konkurrencestyrelsens udtalelse af 19. juli 2004 (SKI) fandt styrelsen, at anvendelsen af ”etc.” ved
formuleringen af underkriterierne var i strid med VIKD.
Ikke økonomiske hensyn
Med EF-domstolens afgørelse i sag C-513/99 (finske busser) er det slået fast, at også ikke-økonomiske
underkriterier vil kunne anvendes ved udvælgelsen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
165