PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Anbefalinger og konklusion https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/109/?print=1
betalingsprincipperne. Det bør klart fremgå af udbudsmaterialet, hvordan betalingen vil foregå. Dette gælder også
principperne for betalinger fra EUs egne institutioner.
10.2 Konkurrencemyndigheder
De ovennævnte anbefalinger vil naturligvis i høj grad også være anbefalinger til de nationale konkurrencemyndigheder. Enten
bør de fremføre de nævnte forslag over for deres relevante politiske institutioner eller deres relevante europæiske partnere,
eller også bør de i deres administration af de eksisterende regler lægge større vægt på de nævnte forhold. Eksempelvis bør de
nationale konkurrencemyndigheder i behandlingen af klagesager i højere grad overvåge anvendelsen af hasteproceduren,
mangelen på tidsmæssig korrekt fremsendelse af oplysninger etc.
Man bør også overveje, hvordan man kan forbedre adgangen til klagesystemet. Det kan ske via EU-reglerne, men også via
erhvervs- og brancheorganisationer. Man kunne f.eks. overveje, hvordan disse organisationer i højere grad kunne involveres,
således at anonymitetsprincippet i større grad kunne overholdes.
Man bør endvidere overveje, om adgangen til sagsbehandlingen og sagsmaterialet er tilstrækkelig, eller om den bør
forbedres. Dette er et emne, som også kunne indgå i debatten om en forbedring af EU-reglerne således, at man f.eks. gav de
nationale konkurrencemyndigheder adgang til indsigt i de andre medlemslandes behandling af sager vedrørende krænkelse af
udbudsdirektiverne.
10.3 Ordregivere, tilbudsgivere og offentlige myndigheder
Det fremgår af de mange dybtgående interviewsamtaler med ordregivere og tilbudsgivere og af de mere generelle analyser,
som ligger til grund for denne rapport, at såvel ordregivere som tilbudsgivere og offentlige myndigheder kan gøre meget for
at forbedre danske virksomheders muligheder for at udnytte det europæiske marked for offentlige indkøb.
For tilbudsgiverne er der helt klart et stort behov for bedre information om de forskellige markeder, deres regelsæt og deres
nationale eller lokale karakteristika. Der er også et behov for at lære at stille de rigtige spørgsmål til ordregiverne, herunder
spørgsmålet om, hvordan man vil vægte de forskellige tildelingskriterier i tilbudet.
For stort set alle tilbudsgivende virksomheder er der behov for at udvikle samarbejdet med lokale partnere. Det er naturligvis
noget som ifølge sagens natur må bero på kontakter mellem virksomheder. I Danmark udgør de små og mellemstore
virksomheder imidlertid en meget stor del af erhvervslivet. For disse mange virksomheders vedkommende vil det være nyttigt
at videreudvikle allerede eksisterende former for samarbejde. Derfor bør man forstærke informations- og
uddannelsesaktiviteter over for små og mellemstore virksomheder, som har en interesse for og et potentiale til at deltage i
offentlige indkøb.
Denne indsats bør sigte mod at forbedre deres adgang til udbudsmateriale, informationer om eventuelle partnere og
informationer om ordregivere. Under det sidste punkt bl.a. oplysninger om ordregiveres opfattelse af tildelingskriterier og
deres vægtning. Man bør også forstærke bestræbelserne på at opbygge et samarbejde mellem mindre og mellemstore
virksomheder i Danmark med henblik på deltagelse i offentlige indkøb i andre EU-lande. Parallelt med dette bør man hjælpe
den samme kategori af virksomheder med at opbygge samarbejdsgrupper med virksomheder i andre EU-lande.
De fleste af de ovennævnte anbefalinger involverer de offentlige myndigheder, ordregivere og tilbudsgivere. En række
anbefalinger er rettet til hver enkelt af disse grupper. De vigtigste er imidlertid af betydning for dem alle. Hvis EU-direktiverne
og de bagved liggende intentioner skal krones med held, så forudsætter det, at alle de relevante kræfter i fællesskab forsøger
at fjerne de hindringer, som stadig eksisterer. Det gælder f.eks. den manglende gennemførelse af reglerne til national ret i
alle EU-landene, at der i de enkelt medlemslande skal sikres en etablering af effektive og uafhængige instanser, der kan sikre
en overholdelse af EU-reglerne, at de uklarheder, der fortsat eksisterer i fortolkningen af reglerne på mange områder,
afklares.
I tilknytning til dette er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der fortsat ligger et stort arbejde i at overbevise
ordregiverne om, at det kan være forretningsmæssigt fordelagtigt (borgerne kan få en bedre offentlig service til en lavere
pris) at handle over grænserne. Udviklingen i den rigtige retning sikres ikke alene ved direktiver og regler.
En vigtig opgave er naturligvis at forstærke kontakten mellem medlemslandenes konkurrencemyndigheder. Der er behov for
fastlæggelse af en fælles fortolkning af EU-reglerne, en fælles praksis for, hvordan klager håndteres. Meget følger af de
regelsæt, som er vedtaget, men meget følger også af, hvordan den daglige administration tilrettelægges, hvordan personale
uddannes etc.
Det er klart i en dansk interesse at opnå en maksimal indflydelse på alt dette, og det kan kun ske ved en permanent dialog
mellem de danske konkurrencemyndigheder og konkurrencemyndighederne i de andre medlemslande. En model kunne være,
at KonkurrenceRådet påtager sig rollen som "pilotmyndighed" og afprøver en model for tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen
og en model for en systematisk erfaringsindsamling. Ved at påtage sig rollen som pilotmyndighed kunne Danmark spille en
afgørende rolle ved udformningen af den fremtidige politik på området for offentlige indkøb.
Denne indsats forudsætter også deltagelse af de mange interesseorganisationer, som i det daglige er involveret helt konkret i
de spørgsmål, der er diskuteret i denne analyse. De må inddrages i diskussionerne med konkurrencemyndighederne om,
hvordan reglerne skal fortolkes, hvordan klagesager skal behandles, hvordan virksomhederne skal informeres om hele
regelsættet, og om hvordan forholdene er på de markeder, hvor danske virksomheder har mulighed for at gøre sig gældende.
En måde, hvorpå man kunne skabe en institutionel ramme omkring en permanent dialog mellem virksomhederne og
konkurrencemyndighederne i Danmark vedrørende alle de emner, som er behandlet i denne rapport, kunne være at omdanne
den følgegruppe, som har drøftet rapporten med forfatterne, til et mere permanent organ.
10.4 Sammenfatning
De fleste interviewede tilbudsgivere og ordregivere har den opfattelse, at EU-direktiverne skal have tid til at virke og at man
derfor skal undgå store og meget principielle ændringer, men de fleste peger også på behovet for en række justeringer.
På baggrund af den analyse, som er gennemført og på baggrund af de konklusioner, som er draget i ovenstående kapitel, kan
man derfor udarbejde et sæt anbefalinger, som bør ligge til grund for det videre arbejde med offentlige indkøb i EU og deres
2 of 3 14/03/2005 17:27