PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

10.2.1 Alternative bud der indeholder afvigelser fra
opgaveløsningen.
Adgangen til at afgive alternative bud indebærer, at ordregiveren på et eller flere felter giver de bydende
en frihed til at komme med løsninger, der afviger fra de løsninger, ordregiveren har forestillet sig.
• Der kan eksempelvis åbnes adgang til forslag om andre materialer, anden udnyttelsesgrad, og andre
detailkonstruktioner.
Alternativt bud kan kun antages, når kriteriet for tildelingen er det økonomisk mest fordelagtige bud.
Et alternativt bud indeholder en afvigelse fra udbudsmaterialets beskrivelse af opgaveløsningen. I
udbudsdirektivets art. 23, stk. 3 omtales adgangen til at beskrive kontraktgenstanden gennem angivelse
af funktionsdygtighed eller funktionelle krav. Ved et sådant udbud vil det være op til de enkelte
tilbudsgivere at foreslå de konkrete løsninger. Sådanne tilbud er imidlertid i overensstemmelse med
udbudsbetingelserne og udgør ikke et alternativt bud, selv om budet måtte afvige fra andre tilbud.
Med de nye udbudsdirektiver indføres en regel om, at alternative bud kun kan antages, hvis dette
udtrykkeligt er angivet i udbudsmaterialet.
I de tidligere direktiver var reglen udformet som en adgang for ordregiveren til at tage et alternativt bud i
betragtning. Udgangspunktet var således, at ordregiveren ikke havde en pligt til at tage et alternativt bud
i betragtning.
• De nødvendige identificerbare mindstekrav, som skal være angivet i udbudsmaterialet, kan imidlertid
være affattet på en sådan måde, at udbyder har forpligtet sig til at tage hensyn til tilbud, der opfylder
disse mindstekrav, hvilket også synes forudsat i Klagenævnets kendelse af 26. november 2004.
I en række af Klagenævnets sager om afvigelser fra den udbudte kravspecifikation (beskrivelse af
opgaven, varen eller bygge- og anlægsarbejdet) drejer klagen sig om, hvorvidt udbudsmaterialet har
indeholdt nogle tilstrækkelige mindstekrav til at legitimere et alternativt bud.
I kendelse af 14. september 1998 (Danmarks Statistik) udtalte nævnet, at mindstekrav skal have et
sådant indhold og være så præcis,
• at tilbudsgiverne kan konstatere mindstekravenes indhold med fornøden sikkerhed i forbindelse
med udarbejdelsen af tilbud,
• at tilbudsgiverne endvidere har mulighed for at afgive alternative tilbud, der er lige så dækkende
for den udbudte ydelse som tilbud, der opfylder samtlige udbudsbetingelser, samt
• at udbyderen har mulighed for i overensstemmelse med tildelingskriteriet det økonomisk mest
fordelagtige tilbud at foretage en saglig vurdering af de modtagne tilbud, uanset om de opfylder
samtlige udbudsbetingelser eller alene mindstekravene.
I kendelse af 31. august 1998 (Miri Stål) om indkøb af 12.000 sæt affaldsbeholdere fordelt med 8.000
til haveboliger og 4.000 til etageboliger vurderede Klagenævnet ligeledes, hvornår der er de fornødne
mindstekrav til, at der kan afgives alternativt tilbud:
• Spørgsmålet er om kravene i udbudsbetingelserne om, at fraktionerne 'aviser' og 'flasker' skal
have hver sin beholder, at beholderne til de to fraktioner skal kunne tømmes uafhængigt af
hinanden, samt at tømning af hver af fraktionerne 'aviser' skal ske max. 7 gange om året, er et
mindstekrav, som også alternative tilbud skal opfylde.
• Det er utvivlsomt et mindstekrav i udbudsbetingelserne, at hver fraktion skal opbevares på
ejendommene hver for sig, samt at hver fraktion senere skal tømmes uden at blive
sammenblandet med andre fraktioner og derefter kan borttransporteres hver for sig.
• Disse mindstekrav opfylder det alternative bud fra (ordremodtageren), og Klagenævnet finder på
den baggrund ikke, at det tillige er et mindstekrav i udbudsbetingelserne, at fraktionen 'aviser' og
fraktionen 'flasker' skal opsamles i to forskellige beholdere. Det følger heraf, at heller ikke kravet
om, at der skal kunne ske særskilt afhentning af hver fraktion for sig er et mindstekrav.
Hvis det af udbudsbetingelserne fremgår, at der ikke modtages alternative løsninger, kan ordregiver ikke
omgøre denne beslutning efter at have set tilbudene.
158